Fredag formiddag spiller Lyngby Boldklub sommerens første træningskamp. Modstanderen er FC Helsingør, der kommer på besøg på Lyngby Stadion med kick-off klokken 11.00. Kampen er rykket en time frem, da den tidligere var meldt ud til at starte kl. 12.00. Der er som altid fri entré til kampen.
Den annoncerede træningskamp mod Hillerød rykker ligeledes tidspunkt. Kampen spilles fortsat onsdag d. 12. juli, men dog på udebane og med kick-off klokken 13.00.
De Kongeblås førstehold har første træningsdag tirsdag d. 27. juni.
Opstartsprogram (revideret):
27/6-23 kl. 11.00: Første træning i preseason.
30/6-23 kl. 11.00: Træningskamp på hjemmebane mod FC Helsingør.
08/7-23 kl. 13.00: Træningskamp på udebane mod Randers FC.
12/7-23 kl. 13.00: Træningskamp på udebane mod Hillerød Fodbold.
15/7-23 kl. 13.00: Træningskamp på hjemmebane mod Hvidovre IF.
22/7-23 kl. 16.00: Turneringsstart 3F Superliga, Runde 1 på hjemmebane mod FCK.