Masser af nye kongeblå studenter

Otte Lyngby Boldklub-spillere er i denne uge blevet studenter med flotte karaktergennemsnit. 

I Lyngby Boldklub vil vi både uddanne dygtige fodboldspillere og gode mennesker, hvorfor vi har et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner i nærområdet.

For alt imens de unge talenter arbejder benhårdt på at blive den bedste udgave af dem selv på træningsbanen, skal der også holdes balance i privatlivet og på skolebænken.

Det er derfor med stor glæde, at vi år efter år ser vores dygtige Akademi-spillere og unge førsteholdsspillere gøre dette til UG og ikke blot udvikle sig inden for kridtstregerne, men også opnå utroligt flotte karaktergennemsnit på deres pågældende uddannelsesinstitution.

Denne sommer er der derfor igen blevet udklækket en masse Lyngby Boldklub-studenter, og der skal lyde et kæmpestort tillykke til både Tobias Storm, Lauge Sandgrav, Gustav Mortensen, Peter Langhoff, Gustav Ullits, Filip Versterre, Kean Tran, Marius Jacobsen.

På billedet ses Peter Langhoff, Marius Jacobsen og Lauge Sandgrav sammen med Adam Vendelbo, der var til stede for at bakke op om holdkammeraterne.

#FremtidenErKongeblå

 

20-0: Lokalplanen for nyt stadion stemt igennem

Kongeblåt talent udtaget til U17-landsholdet

Akademiet besøgte Philadelphia Union: En meget inspirerende tur