U17 er klar til pokalfinalen mod Brøndby

Endnu et af Lyngby Boldklubs talentfulde akademihold skal prøve kræfter med en pokalfinale, når Brøndby IF’s U17-mandskab venter på tirsdag. 

I weekenden havde U17-holdet deres sidste test inden pokalfinalen, da de var i Sønderjyske for at sætte punktum på dette års U17-liga. Her spillede holdet sig til en sejr på 2-0 og formåede dermed at slutte ligaen med tre sejre på stribe.

Lyngby kommer derfor i solid form og med tro på tingene. Det samme må forventes at være tilfældet for Brøndby-mandskabet, der går ind til kampen som nykårede U17-mestre, da de i weekenden sikrede sig en førsteplads i ligaen. Ved holdenes seneste møde i ligaen endte opgøret 2-2, og det er netop holdenes indbyrdes kampe i sæsonen, som skal være med til at give tro på tingene ifølge cheftræner Azad Corlu.

– Vi skal møde det nok bedste U17-hold i landet, og det er en interessant udfordring for os. Vi er ikke favoritter til kampen, men vi har været gode til at drille Brøndby tidligere på sæsonen i både U16 og U17 kampe. Jeg håber, det kan være med til at give tro på gameplanen, og at spillerne tør spille lidt mere frit i kampen, siger Azad Corlu.

Lyngby-holdet har forberedt sig mange dage op til finalen og har udover kampen i Sønderjyske også testet sig selv mod klubbens U19-hold, da de onsdag aften spillede en intern kamp for at forberede sig både taktisk og på forskellige scenarier, der kan opstå i en finale. Det bliver med al sandsynlighed en særlig kamp at spille, og forhåbentlig en af de oplevelser, som spillerne sent vil glemme.

– Uanset resultatet så vil det være en kamp, som man ser tilbage på som noget særligt, når man bliver ældre. Sidste år dukkede der mange tilskuere op til finalen, og det håber vi selvfølgelig på gentager sig. Det kan være med til at give noget ekstra til oplevelsen, lød det fra Azad.

Kampen spilles tirsdag kl. 18:30 på Tingbjerg Idrætspark. Vi håber, at mange kongeblå fans vil lægge vejen forbi Tingbjerg og støtte klubbens talenter i den vigtige kamp. Der er gratis adgang til kampen.

Akademiet præsenteres af Sydbank.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products