Bliv en del af den kongeblå familie: Lyngby Boldklub søger flere kontrollører

Nu har du muligheden for at blive en del af et fantastisk fællesskab på Danmarks hyggeligste fodboldstadion.

Vi søger flere kontrollører til vores i forvejen fremragende kontrollørkorps på Lyngby Stadion, hvorfor du nu kan blive en del af et fantastisk kongeblåt fællesskab.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at være kontrollør, men det er ikke et must, da der vil være oplæring med i løbet. Vigtigst af alt er, at du er engageret og du er opsat på at sikre en god oplevelse for alle gæster på Lyngby Stadion.

Jobbet er lønnet og er både hyggeligt, men også seriøst og lærerigt.

Arbejdsopgaverne kan være:

– Adgangskontrol og visitering af fans

– Crowdcontrol, spotter.

– Hjælpe med generel stadionsikkerhed

– Tage på udebaneture som away-kontrollør

– Tage efteruddannelse i form af DBU kontrollørkort

Man vil kun blive tilkaldt til vagter i det omfang man selv vil.

I tilfælde af interesse bedes man kontakte Lyngby Boldklubs sikkerhedschef, Christian Winther, på cw@lyngby-boldklub.dk.

FLERE NYHEDER

Optakt med Fraulo: Håber på mange kongeblå i Sundby

Startblokken bliver synlig i erhvervslivet

Gå ikke glip af årets taktiske aften for De Kongeblå Hjerter