Lyngby Boldklub forlænger med Pascal Gregor

Pascal Gregor er blevet udstyret med en ny tre-årig kontrakt i Lyngby Boldklub.

De gode nyheder fortsætter med at pible frem i Lyngby Boldklub, og det er med stor glæde, at vi kan offentliggøre endnu en.

Pascal Gregor er nemlig blevet udstyret med en ny og tre-årig aftale, hvorfor han nu er kongeblå frem til sommeren 2026.

Fodboldchef Nicas Kjeldsen glæder sig over forlængelsen.

– Vi har et stykke tid haft dialog med Pascal om en forlængelse, og den faldt faktisk allerede på plads før kampen mod Horsens. Det viser den dedikation som Pascal har til Lyngby Boldklub, at han ville fortsætte uanset, om det hed Superliga eller NordicBet Liga. Han har spillet en rigtig stor rolle i vores fantastiske forår, og jeg er meget tilfreds med, at vi nu også kan råde over ’Palle’ i de kommende tre sæsoner, siger Nicas Kjeldsen.

Lyngby Boldklub er et fantastisk sted

Pascal Gregor har været fast mand i foråret, hvor sæsonen efter et svært efterår blev vendt fuldstændig på hovedet og overlevelsen sikret på sidste spillerunde i Horsens.

Pascal Gregors kontraktforlængelse blev dog allerede underskrevet før de sidste spillerunder, og det skyldes, at han har fået Lyngby Boldklub og kulturen ind under huden.

– Jeg har valgt at forlænge min kontrakt, fordi Lyngby Boldklub er et fantastisk sted for mig at være. Der er et specielt sammenhold, og jeg nyder virkelig at være en del af det. Jeg synes, at det er helt unikt, det der sker herude i øjeblikket, og jeg har været rigtig glad for mine foreløbigt tre år i klubben. Det var ikke et svært valg for mig at forlænge, siger Gregor inden, at han fortsætter.

– Jeg har jo egentlig altid haft en drøm om at komme ud og prøve et eventyr, men jeg føler mere og mere, at Lyngby Boldklub er så godt sted at være, at jeg sagtens kan se mig her i længere tid.

Forårets og særligt kampen i Horsens sidder naturligvis i Pascal Gregor, og glæden ved forlængelsen er ikke blevet mindre efter at have været en stor del af ’The Great Escape’.

– Det var uvirkeligligt. Jeg tror næsten ikke, at det er gået op for os endnu. Vi var så langt bagud, og der var ingen andre end os selv, der troede på det. Men vi gjorde det, og det er jeg selvfølgelig utrolig stolt af.

– Det var en vild følelse, da dommeren fløjtede af. Det var ikke til at tro. Jeg var ikke sikker på, hvad kampen var sluttet i Aalborg, men jeg kunne godt mærke på vores fans, at der var noget, der gik vores vej. Da der blev fløjtet af og alle bare stormede ind på banen, så vidste man selvfølgelig, at den var god nok, og det var selvfølgelig en utrolig følelse.

– Jeg er utrolig glad for, at jeg stadig skal være her. Også efter den store oplevelse i Horsens. Opbakningen var fansene har været utrolig i især foråret, og nu skal vi bare én vej sammen, slutter Gregor.

Pascal Gregor står foreløbigt noteret for 93 kampe i kongeblåt.

Pascal Gregor præsenteres ad Sinatur Hotel & Konference.

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

Fansene kårede Lucas Lissens til Man of the Match

De Små Vikinger indtog Lyngby Stadion til julehygge

0
    0
    Din kurv