Friends of Lyngby med kapitalindsprøjtning i Lyngby Boldklub

Friends of Lyngby har sørget for en kapitalindsprøjtning på lige over 10 mio. kroner til Lyngby Boldklub.

Lyngby Boldklub står stærkere end længe, og det er med stor glæde, at vi nu kan fortælle, at Friends of Lyngby allerede ugen før lørdagens fantastiske kamp i Horsens sørgede for en kapitalindsprøjtning til Lyngby Boldklub.

10 mio. kroner er der således skudt i De Kongeblå, og det skete uden hensyntagen til, om klubben lå i Superligaen eller NordicBet Ligaen – kærligheden til klubben og troen på projektet er nemlig ubetinget.

– Vi i FOL har været til lommerne igen, og der blev hurtigt samlet 10 mio. kr,- sammen til fortsat udvikling af klubben. Selvom investeringen blev vedtaget før kampen mod AaB, var der ubetinget opbakning, og det vidner om den store kærlighed og tro på klubben, som vi har, siger medejer af Lyngby Boldklub, Mads Byder, og fortsætter.

– De 10 mio. kr. er et vidnesbyrd om, at valutaen for os ikke alene er resultaterne på banen. Vi ejere kigger på det samlede projekt, og den store fremgang med Akademiet, sponsorer, tilskuere, samarbejder i regionen og følelsen af, at hele Lyngby er sammen om det, giver os en fantastisk platform til at fortsætte vores udvikling.

– Vi er lykkelige for, at vi nu i endnu en sæson skal spille i Nordens stærkeste liga. Og endda i en tid med rekordmange talenter i og omkring vores førstehold. Kapitalindsprøjtningen er ikke øremærket bestemte områder, men til drift generelt, og også en symbolsk indsprøjtning ift. ikke at lade sig friste af potentielle gode tilbud på vores mange talentfulde spillere.

– Oplevelsen i Horsens i lørdags var en utrolig rørende oplevelse, der understreger, hvorfor vi i Friends of Lyngby ser et kæmpe potentiale i klubben og lokalområdet. At vi med opbakning fra adskillige sponsorer kan sende 10 fanbusser afsted til Horsens, viser et glimt af det potentiale, som vi mener, at der er for, hvor langt vi i fællesskab kan drive Lyngby Boldklub. Den folkefest vi blev mødt af hjemme i Lyngby var summen af det store arbejde, som alle i klubben lægger for dagen. Dengang vi samlede Friends of Lyngby, sagde vi højt og måske lidt friskt – “vi skal have hele byen med”. Det ligner mere og mere at bevægelsen har taget fat, slutter Mads Byder.

Ved yderligere spørgsmål kan kommunikationschef Frederik Scheuermann kontaktes på fs@lyngby-boldklub.dk eller 31346451.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products