Lyngby Boldklub styrker organisationen på Akademiet

Akademiet fortsætter sin positive udvikling, og har allerede nu holdet frem mod 2023/2024-sæsonen på plads. Der bådes takkes for godt arbejde og hilses velkommen til nye ansigter.

Sæsonen på Akademiet er så småt ved at gå på hæld, men det betyder ikke, at forberedelserne til næste sæson og den kommende periode ikke er i fuld gang.

Lyngby Boldklub har således styrket organisationen på Akademiet, hvor der både rokeres lidt rundt og hilses velkommen til nye dygtige og kongeblå kræfter.

Ny akademichef på plads

Lyngby Boldklub har oprettet en ny akademichef-stilling, som nu tidligere ungdomsudviklingstræner, Marcus Oxe, er blevet ansat i.

Nicas Kjeldsen fortsætter som talentchef, og han glæder sig over ansættelsen af Marcus Oxe i rollen.

– Marcus er en utrolig talentfuld, værdsat og vellidt person på vores Akademi. Han kender klubben som sin egen bukselomme, og han har vores strategi fuldstændig inde under huden. Marcus har i forvejen et stort ansvar for den daglige ledelse af Akademiet, og jeg er generelt utrolig glad for vores nye organisation, der står rigtig godt. Den nye stilling som akademichef er en naturlig udvikling for både Marcus og Lyngby Boldklub, siger Nicas Kjeldsen.

Nye transitionstrænere – Velkommen til Bo Storm

Thomas ’TK’ Kristensen har de seneste tre år været i Lyngby Boldklub, og de seneste to år har været som transitionstræner på Akademiet. Nu drager ’TK’ dog videre, og starter i morgen tirsdag i et nyt job.

Nicas Kjeldsen takker Thomas Kristensen for to gode år.

– Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med ’TK’, og han har været med til at rykke os i en positiv retning de seneste par sæsoner. Vi ønsker Thomas alt det bedste fremover, siger Nicas.

Thomas Kristensen er også selv taknemmelig for sin tid hos De Kongeblå.

– Jeg har været super glad for at være her. Jeg har fået lov til at prøve rigtig mange ting, både som U19-assistent og transitionstræner. Det har været fedt for mig at gå fra at være Lyngby-fan, vokse op i Virum og selv ende med at spille for Lyngby og til sidst bliver træner. Jeg har været glad for at være i Lyngby, og jeg ønsker klubben alt det bedste fremover, siger Thomas Kristensen.

Lyngby Boldklub erstatter ’TK’ med hele to transitionstrænere i form af Azad Corlu, som har været U17-cheftræner i klubben, og Bo Storm, som kommer til Lyngby Boldklub fra AB, hvor han har været talentchef. Bo Storm kommer desuden med masser af erfaring fra sin egen aktive karriere, hvor han både har masser af Superliga-kampe og U-landskampe på CV’et.

Nicas Kjeldsen glæder sig over tilgangen af Bo Storm og ikke mindst det øgede fokus på transitionen med nu to trænere på området.

– Vi har ønsket at øge fokus på transitionen og den individuelle udvikling for mange store talenter, og jeg er derfor rigtig glad for, at det er lykkedes os at lave den her kombination. Azad har gjort et fantastisk stykke arbejde med vores nuværende U17-spillere, og Bo Storm kommer ind med stor erfaring fra både egen karriere og som talentchef i AB. Kombinationen af de to skal sikre stort individuelt fokus for både de helt unge og de ældste årgange på Akademiet, og den opgave er jeg sikker på, at de to er de helt rette for at løfte, fortæller Nicas.

Bo Storm kommer ligeledes til at spille en assisterende trænerrolle på U19-holdet.

Stærke trænerteams hele vejen rundt

De Kongeblå talenter har haft en fantastisk sæson, og vi arbejder hele tiden på at give dem de bedst mulige forudsætninger for at blive den bedste udgave af dem selv.

Det er derfor med stor glæde, at vi kan præsentere de trænerteams, der fra sommer står klar til at udvikle de mange store kongeblå talenter.

På U12-holdet har vi Zubair Naim, og det er med stor glæde, at han fortsætter i den rolle i den kommende sæson.

Cheftræner for U13, Emil La Cour, stopper som U13-træner, og kaster sig i stedet over den mentale den af fodbolden, da han bliver vores forlængede arm til vores dygtige mentaltræner, Frederik Kirkedal. Emil La Cour vil dog fortsat også stå for træninger i vores partnerklub, FC Holte.

På U13 bliver Jacob Gath ny cheftræner, og han får Nicolai Wøldike som assistent. Nicolai var sidste år ansvarlig for U11 i Lyngby Boldklub.

På U14-årgangen tager Simon Sellerup over med Morten Gleie, som kommer til Lyngby Boldklub fra en stilling som U17-cheftræner i Hvidovre IF.

Bertram Gylling følger den nuværende U14-årgang op som U15-spillere sammen med assistent Gustav Rysgaard.

Younes Khabtani følger sin U15-årgang op, og han tager dermed over på U17-holdet, hvor Azad Corlu har gjort et fremragende stykke arbejde. Nuværende U17-assistent Emil Kjersgaard Hansen stopper i klubben, og der skal derfor lyde en stor tak for en 3,5 års dedikeret og tro tjeneste.

U19-holdets nu snart tidligere assistenttræner, Christoffer Ebbe Olsen, har valgt at takke ja til en rolle i Lyngby Boldklubs moderklub, hvorfor cheftræner Mads Kristensen nu assisteres af Bo Storm og Pierre.

Dermed kommer holdet i 2023/2024 til at se således ud.

Talentchef: Nicas Kjeldsen

Head of Coaching: Piotr Haren

Akademichef: Marcus Oxe

Scoutingansvarlig: Morten Nagel

Børneudviklingstræner: Peter Hagenbo

Transitionstrænere: Azad Corlu og Bo Storm

U12: Zubair Naim

U13: Jacob Gath og Nicolai Wøldike

U14: Simon Sellerup og Morten Gleie

U15: Bertram Gylling og Gustav Rysgaard

U17: Younes Khabthani. Assistent TBA.

U19: Mads Kristensen, Bo Storm og Pierre

Akademiet præsenteres af Sydbank.

#FremtidenErKongeblå

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

Fansene kårede Lucas Lissens til Man of the Match

De Små Vikinger indtog Lyngby Stadion til julehygge

0
    0
    Din kurv