Stort program til søndagens hjemmekamp

Søndag venter der en ny stor kamp for Lyngby Boldklub, og vi har vanen tro sørget for at spækket program til jer på Lyngby Stadion.

Spændingen inden for kridtstregerne bliver ikke til at tage fejl af på søndag, når De Kongeblå tager imod OB hjemme på Lyngby Stadion.

Før kampen er der dog også stor grund til at komme på stadion, da der igen venter et flot program for alle Lyngby-fans.

Fanzonen åbner kl. 12:00, hvor der vil være alle de sædvanlige sjove aktiviteter, dog krydret med lidt ekstra aktiviteter i form af stigegolf og ikke mindst en pannabane, der er omdannet til en servicehundehvalpkravlegård.

V8 Construction er kamppartner på dagen, og de har valgt at give en stor del af opmærksomheden til Servicehundeforeningen, der mangler foderværter til hundehvalpe, der senere hen skal blive dygtige servicehunde for folk, der har brug for disse. Læs meget mere om servicehundeforeningen her.

Kl. 13:15 er der autografskrivning på Ofir-scenen inden, at det kl. 14:00 går løs inde på banen. I pausen vil der være en sjov konkurrence mellem Lyngby og OB-fans, hvor de skal forsøge at ‘Bend it like Beckmann’.

Vi forventer mange fans på stadion, så vi opfordrer alle til både at købe billet i god tid og at komme i god tid på selve dagen.

Køb din billet til kampen her. 

Et enkelt point med hjem fra Sønderjylland

Finnsson: Vi skal være skarpe

Truppen til kampen mod Sønderjyske

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products