Lyngby Boldklub klager over advarsel til Sævar Magnusson

Lyngby Boldklub har indgivet en officiel klage til Fodboldens Disciplinærinstans over den advarsel, der blevet givet til Sævar Magnusson i gårsdagens opgør mod Silkeborg IF.

I det 78. minut af gårsdagens tætte kamp mod Silkeborg gik Sævar Magnússon til jorden i feltet efter et træk forbi hjemmeholdets Tobias Salqvist. Selvom det kan debatteres, om der reelt var straffespark i situationen, så lignede det på tv-billederne, at der var klar kontakt mellem de to spillere, og at Salqvist trådte ned på Magnússons højre fod.

Men i situationen valgte dommeren at uddele en advarsel til den islandske offensivspiller, hvorfor han nu har karantæne mod OB. Lyngby Boldklub er uenig i advarslen, og har derfor valgt at klage over det gule kort til Fodboldens Disciplinærinstans.

Adm. Direktør, Andreas Byder, udtaler;

– Vi mener, at TV-billederne viser en kontakt mellem Salquist og Sævar. Selvom kontakten ikke er stor, så er den der, og det er nok til, at der i hvert fald ikke bør falde en advarsel for film i situationen. Efter kampen har Salqvist også fortalt, at der var kontakt mellem dem, så det underbygger egentlig bare, at det ikke er en oplevelse Sævar er alene med.

– Der er også noget principielt vigtigt i, at Sævar ikke stemples som en spiller, der filmer. Sævar føler en tydelig berøring på højre fod, og derfor falder han. Så kan vi diskutere, om det er nok til straffe, det synes jeg personligt ikke der er. Men kontakten er der, og derfor føler vi, at vi har en fornuftig sag i forhold til at få omstødt dommen, så Sævar kan være med mod OB.

Det er alene vurderingen om det gule kort, der påklages af Lyngby Boldklub.

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv