U14-sejr over KB og optakt til akademi-weekenden

Akademiets U14-hold spillede onsdag aften kamp på udebane mod KB. De unge Lyngby-talenter leverede en flot præstation over hele linjen, og sikrede sig en sejr på 4-2. Du kan både læse om kampen her og få optakt til weekendens Akademi-kampe nederst i artiklen. 

U14 virkede oplagte til kampen og var dygtige til at skabe problemer for KB-mandskabet.

Efter et kvarters spil lykkedes det anfører Villads Honoré at stjæle bolden i et højt pres og med et træk udenom keeperen kunne han sikkert lægge bolden i mål til 1-0. Herfra startede begivenhedsrige fem minutter.

Først reducerede KB til 1-1 og kort efter brød Adam Heine i gennem på baglinjen, hvor han efter at have afdriblet en modstander kunne sende bolden fladt ind til Villads Honoré, der igen kom på tavlen.

Hattricket var tæt på at blive en realitet, da han kun 5 minutter efter sendte en fin afslutning afsted uden for feltet, som desværre gik tæt forbi stolpen. Lyngby gik derfra til pause foran 2-1.

2. halvleg bød også på mange chancer til Lyngby. Ca. et kvarter efter pausen kunne holdet udbygge sin føring med to hurtige hovedstødsmål fra henholdsvis Nicolai Hjulmand og Xander Poulsen. KB reducerede i slutminutterne til 4-2.

Cheftræner Bertram Gylling var glad for indsatsen hele vejen rundt:

– Det var en rigtig god kamp, synes jeg. Vi er skarpe i begge felter og er generelt gode til at bringe os selv ind i KBs felt, hvor vi gør ondt på dem. Kollektivt skal spillerne have ros for at løse kampen godt, og det var rigtig fedt at se et par U13 spillere bidrage til det, siger Bertram Gylling.

Masser af Akademi-fodbold i weekenden

I weekenden skal flere af akademiets hold igen i aktion. U13 spiller ude mod Brøndby lørdag kl. 12:00. U17 skal i aktion i Herning lørdag kl. 14:00, mens U14 spiller søndag kl. 12:30 i Farum.

Der skal også spilles i Lyngby, når U19 tager imod FC Nordsjælland for anden gang på kun ti dage. Det bliver en topkamp mellem ligaens nummer tre og fire, hvor Lyngby Boldklub selvfølgelig håber på samme udfald som i pokalkampen for nylig.

Cheftræner Mads Kristensen gav følgende kommentar før kampen.

– Det bliver en god udfordring på lørdag. For mig er det altid spændende at se, hvem der træder i karakter i kampe som denne. Vi har masser af kvalitet i truppen, og vi ser frem til at se, hvem der leverer det ekstra. Både individuelt, men også for at gøre dem omkring sig bedre. Det bliver vigtigt, siger Mads Kristensen.

Akademiet præsenteres af Sydbank.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products