U19 spillede sig i pokalfinalen

For anden onsdag i streg var FC Nordsjælland forbi Lyngby Stadion for at spille pokalsemifinale mod Lyngby Boldklub, og det lykkedes igen Lyngby at spille sig i finalen, da U19-mandskabet, med en stærk indsats, sendte FC Nordsjælland hjem til Farum med et nederlag.

Akademiets U19-hold har spillet en flot forårssæson indtil videre, og de gode takter fortsatte i et meget spændende opgør mod FC Nordsjælland. Lyngby-mandskabet spillede kampen med stor energi og var i store dele af kampen i kontrol til trods for tre gule kort undervejs. Det gav samlet en halv time af kampen i undertal.

Lyngby Boldklub startede opgøret bedst og kom tidligt foran. Ud af ingenting skabte Gustav Mortensen en chance, da han langt tilbage på egen banehalvdel erobrede bolden. Herfra var der kun en vej for venstrebacken, der efter et fantastisk løb med bolden endte på baglinjen og flot chippede bolden til bagerste stolpe, hvor Emile Chambo headede bolden i mål til 1-0.

Den tidlige scoring gav Lyngby-holdet momentum, og kun 4 minutter senere blev holdet igen farlige. Efter et pres højt oppe på Nordsjællands banehalvdel endte bolden for fødderne af William Steindorsson, der med en flad bold fandt Jeffrey Adjei-broni i feltet. Med et hurtigt træk gled han forbi en modstander og lagde køligt bolden i det lange hjørne. Lyngby holdt føringen og kunne gå til pause på 2-0.

Kort inde i 2. halvleg fik FC Nordsjælland desværre reduceret og kunne med flere af kampens minutter i overtal fastholde presset på Lyngby. Midt i 2. halvleg satte de udligningen ind. Begge scoringer kom i perioder, hvor Lyngby spillede 10 mand mod 11. Kampen sluttede 2-2 og måtte derfor afgøres i straffesparkskonkurrence, hvor Lyngby med sikre sparkere og en dygtig målmand sikrede en 4-2 sejr. Lyngbys målscorere var Jeffrey Adjei-broni, Gustav Mortensen, Michael Opoku og Marius Jacobsen, mens keeper Gustav Ullits blev noteret for en flot redning på et FCN-spark.

En meget glad cheftræner havde følgende reaktion efter kampen:

– Det var virkelig en toppræstation hele vejen rundt. Spillerne skal have kæmpe ros for indsatsen i dag. Vi er ikke heldige med kendelserne undervejs, og vi spiller meget af kampen i undertal, men bevarer kontrollen på kampen. Det har været et fokus for gruppen, at vi kan vinde kampe selvom tingene går lidt imod os, og det gjorde vi i dag, udtalte Mads Kristensen.

Alt i alt en fremragende pokaluge for Akademiet, som nu har sikret sig to finaler. Stort tillykke til U19, der møder FCK i finalen onsdag d. 17. maj på Tingbjerg Idrætspark.

Se de fremragende billeder fra kampen herunder.

Akademiet præsenteres af Sydbank.

Foto: Fodboldbilleder.dk

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products