Lørdag d. 29. april afholder vi Akademi-dag på Lyngby Stadion, og der vil være rig mulighed for at se morgendagens kongeblå stjerner og få en hyggelig eftermiddag med masser af aktiviteter.
I Lyngby Boldklub er vores Akademi alfa og omega, og vi glæder os derfor til lørdag d. 29. april, hvor vi kan byde jer alle sammen til stor Akademi-dag.
Både U19, U17, U15 og U14 spiller hjemme i Lyngby, hvorfor der er rig mulighed for at komme til at se, hvorfor vi mener, at fremtiden er kongeblå.
Udover selve de spændende Akademi-kampe, vil der helt ekstraordinært også være en Fanzone med børneaktiviteter, bod med kaffe/kage og salg af pølser samt sodavand/øl.
Derudover kommer vores maskot Håkon naturligvis også forbi.
Endelig vil der også være aktiviteter fra nogle af vores fantastiske samarbejdspartnere på Akademiet, da der både vil være Fog Hoppeborg, fodbolddart og bordfodbold.
Vi håber, at mange vil kigge forbi Lyngby Stadion til en hyggelig dag med alle vores kongeblå talenter i fokus.
#SammenForLyngby