U19 holder flot ligaplacering efter sejr over Brøndby

Tirsdag eftermiddag var U19 en tur på Vestegnen for at spille ligakamp mod Brøndby. Her sikrede Lyngbys akademi-hold sig en flot sejr på 2-0 mod rækkens nummer fire og formåede dermed at øge sit forspring i tabellen, til fire point, ned til netop Brøndby.

Lyngby-holdet startede kampen klart bedst og dominerede både med og uden bolden. I 1. halvleg skabte Lyngby flere store chancer, og efter ca. 25 minutter bragte Jeffrey Adjei-broni holdet foran på en scoring efter hjørnespark. Efter en længere afbrydelse af kampen pga. skade til dommeren, kunne U19 også bringe sig på 2-0 ved Gustav Mortensen.

De gode takter fortsatte det første kvarter af 2. halvleg, hvor Lyngby havde chancerne til at lukke kampen. Spillerne formåede dog ikke at udnytte mulighederne, og i kampens sidste halve time fik Brøndby mere overtag. Men en forsat flot defensiv indsats, hvor Lyngbys spillere forsvarede eget mål til perfektion, sørgede for at spændingen udeblev, og føringen kom aldrig i fare.

Det var også den defensive indsats, som cheftræner Mads Kristensen var særligt glad for efter kampen:

– Vi er meget tilfredse med vores kamp i de første 60 minutter. Vi er solide defensivt og er også effektive til at skabe chancer på bolden. Vi kan kun være ærgerlige over, at den ikke er lukket efter 60 minutter. Den sidste halve time mister vi overtaget lidt og kommer for langt tilbage på banen, men vi forsvarer os fremragende og holder dem fra at skabe store chancer.

Med holdets præstation forsætter en flot stime for U19-holdet, og der er ifølge cheftræneren mange positive tendenser i spillet:

– Vi har en god placering efter at have fået 17 ud af de seneste 18 mulige point, og det er vi selvfølgelig meget tilfredse med. I en kamp som i dag lykkes vi med rigtig mange ting. Der er især nogle top defensive præstationer, og generelt spiller vi en meget moden kamp. For mig er det helt fortjent, at vi tager 3 point med i dag, mod et hold vi tidligere har haft svært ved at tage point fra.

U19-holdets næste kamp i ligaen er lørdag d. 15. april, hvor der er lagt op til et brag af en lørdag på Lyngbys akademi. Både U15, U17 og U19 får besøg af Horsens, mens U14 åbner fodboldlørdagen hjemme mod KB kl. 11:30.

Akademiet præsenteres af Sydbank.

Foto: Fodboldbilleder.dk

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products