Lyngby Boldklub leverer forventet minusregnskab

Lyngby Boldklub A/S kommer ud af 2022 med et underskud på 15,00 mio. kr., hvilket er helt i tråd med det forventede resultat for året.

I 2021 leverede Lyngby Boldklub A/S et flot overskud på 9,75 mio. kr., der naturligvis skabte stor glæde i organisationen.

Resultat kom på baggrund af flere flotte spillersalg, der slog igennem i regnskabsbøgerne. På baggrund af dette blev der sidste år ligeledes meldt ud, at det næste årsregnskab kunne blive af en anden karakter.

I sommeren 2022 blev der taget en aktiv beslutning om at bevare truppen og ikke sælge holdets profiler, der var med til at rykke Lyngby Boldklub tilbage i Superligaen. Årsregnskabet for 2022 er derfor helt i tråd med det forventede resultat, og allerede nu forventes det, at forretningen i 2023 går i nul.

Årets resultat virker derfor udadtil ikke positivt, men ifølge bestyrelsesformand i Lyngby Boldklub A/S, Tommy Petersen, giver resultatet alligevel grobund for optimisme.

– Årsregnskabet er fuldstændig efter den strategi, der er blevet lagt, og både klub samt Friends of Lyngby er helt på linje med årsresultatet. Vi har kunne forudse det her forventede minus, men samtidig også, at 2023 bliver et år, hvor der skabes ligevægt i økonomien. Det er helt overordnet en positiv udvikling, som vi er inde i, og vi ser alle meget lyst på fremtiden, siger bestyrelsesformanden inden, at han uddyber årsregnskabet.

– Vi har siden overtagelsen i 2018 arbejdet meget detaljeret med klubbens økonomi, og der er nogle helt overordnede drivere, der gør, at vi har dette minus i 2022. Som sagt har vi, på trods af flere konkrete tilbud, valgt ikke at sælge ud af den spillertrup, der rykkede op i sommer. Fakta er også, at det koster flere penge at være i Superligaen. Det giver udslag i resultatet for året.

– Vi investerer fortsat rigtig meget i vores Akademi og vi har i 2022 styrket talentudviklingen i Lyngby. Vi har opnået vores målsætninger på ungdomsarbejdet ved at få de fire stjerner af DBU, og har i dag ti ungdomslandsholdsspillere, heraf tre på U21-landsholdet. Vi har på den måde investeret i fremtiden, så vi hele tiden lægger på og fortsætter den positive udvikling, vi er inde i, fortæller Tommy Petersen.

Lyngby Boldklub A/S forventer, at det samlede årsregnskab for 2023 går i nul.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products