Future Cup: Ungt Lyngby-mandskab fik uafgjort i Horsens

Der var dømt andendagsgilde i Horsens, da Lyngby Boldklub her til eftermiddag spillede 1-1 mod AC Horsens i Future Cup.

Mandag morgen rejste et ungt Lyngby-mandskab mod Horsens, hvor der for anden gang inden for en uges tid ventede en Future Cup-kamp.

Modstanderen var denne gang den samme som førsteholdets i går, AC Horsens, og resultatet skulle også vise sig at blive det samme.

Begge hold gav spilletid til en række af de spillere, der ikke har fået meget spilletid i Superligaen på det seneste, samt en masse unge og talentfulde spillere.

De mest kendte navne fra AC Horsens var Samson Iyede, Marcus Hannesbo, Samuel Brolin og ikke mindst gårsdagens målscorer, Simon Makienok.

Modsat sidste uges målorgie, hvor Lyngby Boldklub slog Viborg FF med hele 7-0, blev dette en mere rolig affære på måltavlen.

Vi skulle således helt hen til det 75. minut før, at der kom hul på målbylden, og det var hjemmeholdet, der bragte sig i front ved lynhurtige Samson Iyede.

Kort før føringsmålet havde Lyngby Boldklub sendt et par af de unge kanoner på banen, og en af disse var Mohamed Salah Ali, som med få minutter tilbage af kampen kunne bringe balance i regnskabet med sin scoring til 1-1.

Det blev ikke til flere mål, hvorfor begge hold kunne notere et enkelt point.

Lyngby Boldklub ligger nu nummer seks i den 15-holds store Future Cup-turnering. Der resterer en enkelt kamp, og det er den 11. april hjemme mod Brøndby IF.

AC Horsens – Lyngby Boldklub

20.03.23 Kl. 15:00 i AC Horsens

Future Cup.

1-1 (0-0)

1-0, Samson Iyede (75 min)

1-1, Mohamed Salah Ali (87 min)

Lyngby Boldklub: Jannich Storch, Mikkel Juhl, Marius Jakobsen (83. Yacquub Hassan), Baptiste Rolland, Peter Langhoff, Sanders Ngabo, Lauge Sandgrav, Magnus Kaastrup, Jeffrey Papa (75. Mounir Jamal Secka), Endrit Kamilji (75. Mohamed Salah Ali), Adam Vendelbo.

Et enkelt point med hjem fra Sønderjylland

Finnsson: Vi skal være skarpe

Truppen til kampen mod Sønderjyske

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products