Superligaen er snart tilbage: Billetsalget til rivalopgøret er sparket i gang

Om 7 dage går det endelig løs på Lyngby Stadion igen, når der er dømt rivalopgør mod FC Nordsjælland. Læs om alle tiltagende på Lyngby Stadion til kampen her.

Vi har alle ventet tålmodigt, kæmpet os igennem en VM-slutrunde og weekend efter weekend sultet os selv med fodbold fra andre ligaer, som vi har været nødsaget til at lade som om var lige så interessant, som det vi virkelig brænder for.

Men nu er den endelig tilbage – Superligaen på Lyngby Stadion!

Søndag d. 19. februar kl. 14:00 går det nemlig atter løs på Lyngby Stadion, når der er dømt rivalopgør mod FC Nordsjælland.

Vi er klar med masser af fede tiltag, så vi sammen kan få en forrygende eftermiddag sammen. Fanzonen åbner kl. 12:00.

Vind en elbil i en uge fra Andersen Biler – Lykkehjul fra Lyngby Storcenter

Lyngby Storcenter har det hele, og søndag d. 19. februar kl. 12:00 tager de deres lykkehjul med på scenen i Fanzonen.

Derudover er der masser af andre fede præmier at vinde, og du vil ikke gå glip af dit forsøg på lykkehjulet.

I fanzonen kan du også vinde en elbil fra dagens kamppartner, Andersen Biler i en hel uge.

Fastelavn – Slå tigeren af tønden

Før kampen mod FC Nordsjælland fejrer vi fastelavn, og der bliver slået ’tigeren’ af tønden, indtil at der ikke er mere slik.

Man er mere end velkommen til at komme udklædt. Vi anbefaler dog, at man ikke klæder sig ud som tiger, men måske overvejer eksempelvis at klæde sig ud som viking…

Hvis vejret tillader det, vil der vanen tro ligeledes være hoppeborg fra FOG i Fanzonen.

Gratis adgang med liftkort

Mange flygter på skiferie, imens man forsøger at glemme smerten ved, at der er vinterpause i Superligaen.

Jer der har gjort det har dog slået to fluer med ét smæk, da man til kampen mod FC Nordsjælland kan få en fribillet mod forevisning af liftkort fra Val Thorens, Trysil eller andet skirejsemål. Har du liftkort fra Copenhill, kan du ligeledes få en fribillet på dette.

Billetter og halvårskort

Billetsalget er allerede sat i gang, og det ser heldigvis ud til, at i har savnet Superligaen på Lyngby Stadion lige så meget som os.

Har du endnu ikke købt billet, kan du købe den her eller i vores billetbod på stadion.

Det er endnu også muligt at købe halvårskort, der gælder for resten af indeværende sæson. Det kan du købe her. 

SAMMEN FOR LYNGBY!

Et enkelt point med hjem fra Sønderjylland

Finnsson: Vi skal være skarpe

Truppen til kampen mod Sønderjyske

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products