Fremragende transfervindue-fanaften på Kings Hat

Med godt og vel 24 timer tilbage af transfervinduet afholdte Lyngby Boldklub fanaften for godt og vel 100 fans.

Transfervinduets sidste dag er for mange fodboldfans nærmest at sidestille med juleaften, hvorfor Lyngby Boldklub med stor glæde kunne invitere godt og vel 100 glade og nysgerrige Lyngby BK-fans på Kings Hat til transfervindue-fanaften.
Kings Hat er nyligt genåbnet i hjertet af Lyngby, og de var vært ved en kold øl eller vand til alle deltagere.

Nyt fra ledelsen og åbenhed om transfervinduet

Aftenen blev åbnet af konferencier, Jakob Jermiin, der naturligvis lagde for land med et par røverhistorier.

Administrerende direktør, Andreas Byder, satte herefter rammerne for aftenen og fortalte om klubbens økonomi samt småændringer på stadion forud for forårspremieren på Lyngby Stadion mod FC Nordsjælland d. 19. februar kl. 14:00.

Fodboldchef, Nicas Kjeldsen, tog herefter over og understregede, at Lyngby Boldklub i det kommende halvår vil jagte overlevelse i Superligaen, men samtidig sikre, at klubben ligeledes står stærkt på den længere bane. Nicas fortalte herefter om de 30 første dage af transfervinduet samt, hvad der var i støbeskeen de sidste 24 timers af ’vinduet’.

Nicas lagde hånden på kogepladen og fortalte, at der ville blive hentet et par nye spillere ind på transfervinduets sidste dag – noget der et døgn senere viste sig at holde stik, da både Parfait Bizoza og Willy Kumado kom i kongeblåt.

Også cheftræner Freyr Alexandersson var i fokus, og han fortalte om sit syn på Lyngby Boldklubs transfervinduet.

Cheftræneren fortalte, at han havde været frustreret i transfervinduet, men at han så det som en cheftræners opgave at være det, da han altid gerne vil stille med det bedst mulige hold. I samme åndedrag udtrykte han dog fuld forståelse for klubbens strategi med mange unge spillere omkring førsteholdet, og han ønskede de ny tidligere LBK-spillere held og lykke i fremtiden.

Velkommen til de nye og 18-måneders plan

Efter en kort pause tog Jakob Jermiin igen mikrofonen, da der skulle bydes velkommen til de på daværende tidspunkt tre nye spillere i form af Baptiste Rolland, Kolbeinn Finnsson og Jannich Storch

Jermiin interviewede de tre nye, og klublegenden Klaus Møller agerede tolk for Baptiste Rolland. Alle fans tog godt imod de nye drenge i kongeblåt, og de var efterfølgende glade for den flotte modtagelse på Kings Hat.

Slutteligt gik Adm. Direktør, Andreas Byder, igen på scenen og fortalte, at der i bestyrelsen i samråd med den sportslige ledelse, var blevet vedtaget en 18-måneders plan, der skal sikre, at Lyngby Boldklub står stærkest muligt efter de 18 måneder.

Byder rundede af med at fortælle, at mange allerede har dømt Lyngby BK ude af Superligaen, men forsikrede, at ingen i klubben har givet op. Overlevelsen i Superligaen skal jagtes på alle fronter.

Tak til alle fremmødte fans og ikke mindst Kings Hat for et flot arrangement.

#SammenForLyngby

































Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv