Ny back: Lyngby henter William Kumado

Lyngby Boldklub har hentet den 20-årige back William Kumado i FC Nordsjælland, og udstyret den talentfulde højre back med en kontrakt frem til sommeren 2025.

Efter salget af Kasper Jørgensen til AaB har De Kongeblå været i markedet efter en suppleant til Mikkel Juhl på højre back. Den søgen er nu afsluttet med en signatur fra den unge ghanesiske back, der skifter til Lyngby Boldklub på en transfer fra FC Nordsjælland.

Fodboldchef Nicas Kjeldsen er glad for at tilføje Kumado til førsteholdet:

”Willy er en meget talentfuld ung spiller, som vi tror står overfor et gennembrud som seniorspiller. Han er en angrebsivrig, hurtig højre back, der med sin fart kan udfordre og være et våben for os. Det er en spiller, vi kender rigtig godt, og som vi tror kan udvikle sig meget i vores rammer på den lange bane, og blive en profil i Lyngby-trøjen. Så vi er glade for at vi har landet en aftale med Kumado” fortæller Nicas Kjeldsen.

William Kumado har spillet akademifodbold på Right to Dream-akademiet i Ghana og kom i 2021 til FC Nordsjælland, hvor han er noteret for fire førsteholdskampe – to i 3F Superligaen og to i DBU Pokalen.

William Kumado får nummer 7 i Lyngby-truppen.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende
0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products