Sævar Magnússon fik landsholdebut for Island

Lyngbys Sævar Magnússon fik 28 minutter i sin landsholdsdebut for Island, der spillede 1-1 mod Estland i en træningskamp i Portugal.

Sævar Magnússon var ikke med i lørdagens træningskamp mod Lundtofte, da han for tiden er afsted på træningstur med det islandske A-landshold! Islændingene er rejst til det sydlige Portugal, hvor de træner og spiller to testkampe mod Estland og Sverige.

Den første testkamp blev spillet søndag aften, hvor modstanderen var Estland. Sævar Magnússon startede opgøret på bænken, og han kunne trods Islandsk dominans se Estland tage føringen kort før pausen. I 2. halvleg fik Andri Gudjohnsen chancen for Island fra 11-meter-pletten, men brændte sit straffespark – og Island skulle derfor fortsat jagte udligningen.

I den jagt blev Sævar Magnússon kaldt til bænken med en halv time igen, og med nummer 10 på ryggen blev den 22-årige angriber smidt i aktion. 28 minutter blev det til i debuten, der sluttede dramatisk med endnu et straffespark. I overtiden fik Island nemlig en ny chance, og denne gang var Andri Gudjohnsen sikkerheden selv og udlignede til slutresultatet 1-1. Island spiller igen torsdag, hvor modstanderen er Sverige.

Stort tillykke til Sævar med debuten for Island!

foto (c) KSÍ – Knattspyrnusamband Íslands

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products