Lyngby sælger Kasper Jørgensen til AaB

Kasper Jørgensen skifter til 3F Superliga-klubben AaB, der har købt Lyngby-backen fri af sin aftale med De Kongeblå. Dermed bliver de 91 førsteholdskampe det foreløbige punktum for 23-årige Kasper Jørgensens tid i Lyngby.

Backen kom til Lyngby i sommeren 2019 på en fri transfer efter tidligere at have spillet ungdomsfodbold i både FC Nordsjælland og Brøndby. Fodboldchef Nicas Kjeldsen er stolt over, at det er lykkedes at lave endnu en god transfercase.

”Kasper har gjort det godt, og gennemgået en rigtig god udvikling hos os, særligt det seneste år, hvor han er blevet en profil. På den måde er vi kede af at miste Kasper. Men vi er også hamrende glade for, at vi er lykkedes med at udvikle Kasper fra at stå uden kontrakt efter hans ungdomstid, få ham ind omkring U21-landsholdet og så til nu, hvor han bliver solgt videre i en stor handel for Lyngby Boldklub. Stor ros til alle trænerne og til alle dem, der har været med til at udvikle Kasper” fortæller Nicas Kjeldsen

Lyngbys fodboldchef understreger, at det ikke umiddelbart lå i kortene at sælge Kasper Jørgensen i dette transfervindue. Men til syvende og sidst blev parterne enige om en transfer, som Nicas Kjeldsen er glad for:

”Det var bestemt ikke planen, at vi skulle sælge Kasper i dette vindue. Omvendt har både vi og Kasper været ærlige overfor hinanden, og derfor vidste vi godt, at han enten skulle videre nu eller til sommer. Vi synes, vi står med en rigtig god transfercase set med Lyngby Boldklub-briller, og derfor har vi accepteret at sælge til AaB nu. Vi ønsker Kasper held og lykke fremover” fortæller Nicas Kjeldsen.

Kasper Jørgensen nåede 91 kampe for Lyngby med 8 mål og 4 assists til følge. Halvdelen af hans mål blev sat ind i den forgangne halvsæson i 3F Superligaen. Jørgensen har undervejs i Lyngby-tiden i øvrigt tilbragt et halvt år på lejeophold i norske Aalesund.

Lyngby Boldklub ønsker Kasper Jørgensen held og lykke fremover.

Et enkelt point med hjem fra Sønderjylland

Finnsson: Vi skal være skarpe

Truppen til kampen mod Sønderjyske

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products