“Det betyder utroligt meget”

Julen er hjerternes tid, og når de er kongeblå, så banker de i takt, når det handler om at hjælpe nogle af kommunens mest udsatte borgere på Værestedet Paradiset.

Igen i år bidrog det kongeblå netværk af partnere og fans til en god jul og en varmere vinter for Værestedet Paradisets brugere, og der er ingen tvivl om, at hjælpen og omsorgen for kommunens mest udsatte har en stor betydning.
”Jeg tror, den bedste beskrivelse af det, vi alle sammen føler, er overvældelse. Det betyder utroligt meget, at vi kan give brugerne en god jul, og at de hver især får en julegave, de har ønsket sig,” siger daglig leder Eva Tufte, der fortsætter:
”At vi derudover har fået flotte donationer af varmt tøj, mad og økonomiske tilskud, gør det nemmere at komme gennem vinteren og den mørke tid.”

Lyngby-pølser og julehygge
Lyngby Boldklubs adm. direktør Andreas Byder, Marcel Rømer og Andreas Bjelland fra førsteholdet og flere fra den kommercielle afdeling var forbi tidligere på måneden og grille Lyngby-pølser, og der blev samtidig lagt et post på Facebook med ydmyge juleønsker fra brugerne, og der blev sendt en mail rundt til klubbens samarbejdspartnerne om, at der manglede varmt tøj og overskudsmad på Værestedet. Den opfordring valgte en lang række af klubbens samarbejdspartnere at følge, og blandt andet KonditorBager Bagsværd var hurtigt på banen med tilsagn om brød og kage til julefesten i Paradiset, mens mange andre fulgte trop. Der blev fejret jul for 43 brugere og 4 hunde, og de fantastiske nisse-frivillige sørgede for en rigtig god julefest.
”Vi er meget taknemlige for alt den opbakning og omsorg, der er udvist igen i år, hvor der af åbenlyse årsager er flere, der har brug for hjælp,” siger Eva Tufte og fortsætter:
”Tak for alle donationer og gaver, folk er kommet forbi med – og ikke mindst de gode snakke, vi får med dem, der kommer herned og afleverer gaver, – og så var der flere, der tabte kæben, da Jesper fra Carl Ras dukkede op med flere papkasser fyldt med helt nyt varmt tøj i. Fra alle Paradisets brugere tusind tak.”
Der blev fejret jul for 43 brugere og 4 hunde, og de fantastiske nisse-frivillige sørgede for en rigtig god julefest, der havde taget dem dage at forberede.

Jul året rundt
Værestedet Paradiset tager hele året imod overskudsmad, brugbart tøj, fodtøj og telte, og der er altid kaffe på kanden, hvis man kommer forbi.

Vil du være frivillig eller lave en ordning med overskudsmad fra din kantine eller restaurant, så kontakt daglig leder Eva Tufte på e.tufte@kirkenskorshaer.dk

 

Fra alle os i Lyngby Boldklub – tak fordi vi igen i år løftede i flok, så julen blev bedre og vinteren varmere i Paradiset.

 

 

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

Fansene kårede Lucas Lissens til Man of the Match

De Små Vikinger indtog Lyngby Stadion til julehygge

0
    0
    Din kurv