U15 tog deres femte sejr i træk, mens Mads Kristensens U19-mandskab virkelig byder sig til i toppen af Ligaen. Med weekendens sejr over OB er de nu på en flot tredjeplads. Vores U17-hold sad over. Læs reaktioner herunder
U19:
OB – Lyngby Boldklub 1-2
10′ Adam Vendelbo, 0-1
83′, Jeffrey Adjei-broni, 1-2
Mads Kristensen om opgøret: Mange gode indtryk
– Vi vinder efter en svær kamp. Vi løser egentligt kampen godt, men møder en svær modstander. Det er en moden præstation drengene laver – og vi vinder også retfærdigt til slut.
– Vi gør det udmærket ift at lukke ned for OB’s omstillinger. Og vi ser fornuftige ud med bolden igen. Vi laver to mål udover, som bliver annulleret for offside – og har generelt mange ligeved- og næsten situationer. Opgøret efterlod rigtig mange stærke indtryk fra drengene.
U15:
Esbjerg fB – Lyngby Boldklub 1-4
12′, Andreas Lindtner Lund, 0-1
49′, Andreas Lindtner Lund, 0-2
74′, Noah James Krucov Knudsen, 1-3
84′ Noah James Krucov Knudsen, 1-4
Younes Pedersen om opgøret: Skarpe i felterne
– En kamp, hvor vi vandt ganske solidt 4-1. Det var ikke vores bedste kamp på bolden, men vores offensive omstillinger, genpres og pressituationer gav os nogle gode muligheder og scoringer.
– Det var dejligt at se, at vi var skarpe i felterne både defensivt og offensivt, som vi havde lidt problemer med i starten af sæsonen.
Næste opgave er Brøndby hjemme. En kamp vi glæder os ekstra meget til, fordi det altid er interessante kampe mod dem og altid med et højt tempo.