Mathias Hebo gør comeback i “Den Kongeblå”

Mathias Hebo byttede for halvandet år siden Lyngby ud med Cracovia i Polen, men den rappe midtbanespiller har ikke mistet sin interesse for De Kongeblå og sine gamle holdkammerater! I dagens episode er Hebo gæst hos Lasse Fosgaard, og her kan du høre mere om Hebos tid i Lyngby, det nye liv i Kraków og det kongeblå hjerte, der stadig banker hårdt.

– Klubben er på vej i en rigtig fed retning. Det er klart, sejrene hænger ikke på træerne, men Friends of Lyngby har virkelig gjort det fantastisk. Opbakningen til Lyngby vokser og vokser – nu har man jo over 4.000 tilskuere til hjemmekampene. Det siger meget om, hvad der sker herude, forklarer midtbanespilleren blandt andet.

Tiden i Lyngby er noget, som Hebo ser tilbage på med stor glæde. Særligt et par sejre står lidt ud fra mængden, og han udelukker da heller ikke, at hans tid i kongeblåt er helt ovre.

– Det var virkelig stort for mig at spille Europa League med Lyngby. Vi var jo et hold samlet af spillere, som næsten kun havde prøvet sig af i divisionerne, og nu stod vi og slog et mesterhold som Bratislava ud af Europa. Det glemmer jeg aldrig.

–  Lyngby er lidt blevet min klub, selvom jeg lovede mine bedsteforældre at tage til Hvidovre, da jeg var lille. Hvis Lyngby en dag kan bruge mig igen, så tænker jeg, at det ville passe mig rigtig fint, siger Hebo med et smil.

I kan lytte til det fulde afsnit herunder eller hos din lokale podcast-pusher:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products