En slukøret fredag aften i Odense

Sted: Nature Energy Park, 7.336 tilskuere

Startopstilling: Mads Kikkenborg – Kasper Jørgensen, Lucas Hey, Timo Letschert, Marcel Rømer, Adam Sørensen – Magnus Westergaard, Casper “Dani” Winther, Rezan Corlu – Frederik Gytkjær, Sævar Magnusson

Der var startdebut i 3F Superligaen til Timo Letschert, som gik ind i midterforsvaret hos De Kongeblå. Længere fremme var Frederik Gytkjær også blevet klar igen til at danne en frontduo med Sævar Magnùsson.

Mareridsstart 

Vores start i Odense var kun noget at skrive hjem om, hvis ens hjerte lå hos fynboerne. På OB’s første indlæg blev bolden prikket i netmaskerne til 1-0, da opdækningen svigtede både på indlægget og i feltet.

Seks minutter senere kunne vi så begrave ansigtet endnu dybere i hænderne. Et par OB-kombinationer på kanten af feltet førte til et tørt skud, som langs jorden gik ind bag Mads Kikkenborg til 2-0.

En værre start har vi vel ikke fået på en fodboldkamp i denne sæson.

Tre store Lyngby-chancer på ti minutter

Vi fik det første store tilbud efter 20 minutter. Rezan Corlu kombinerede flot, inden han spillede Magnus Magnus Westergaard fri i feltet. Westergaard blev desværre tvunget til at afslutte med venstrebenet, og forsøget sad lige på hjemmeholdets målmand.

I denne periode var virkelig vågnet op til dåd og fik spillet fynboerne tynde ved flere lejligheder. Rezan Corlu var igen i vælten, da han blev sat godt op af Adam Sørensen. Corlus forsøgte sig med sit signaturskud med indersiden, men den gik lige forbi stolpen.

På et hjørnespark kort efter slog Corlu bolden ind til Kasper Jørgensen ved forreste stolpe, og vores målgale back afsluttede godt. Meget symptomatisk for sæsonen så hev hjemmeholdets målmand dog et gigantisk redning op af hatten.

Allerede nu var på flere store chancer en hjemmeholdet, selvom resultatet på tavlen viste noget helt andet – og det nåede skam at blive værre før pausen.

OB lukrerede på omstillinger og satte endnu en kniv ind i vores kongeblå-hjerter før pausen. Det lignede en hånd på bolden på Issam Jebali på midten, inden bolden blev spillet i dybden til Franco Tongya, som satte endnu en bold ind i netmaskerne.

VAR kom som ofte før i denne sæson ikke til vores redning, og vi gik slukørede til pause nede med 0-3.

Frisk blod fra start gav pote

Nu handlede det om at starte forfra til anden halvleg. Én, som måske havde lettest ved det, var netop indskiftede Magnus Kaastrup stod på første afslutning og tvang OB-målmanden ud i en redning.

Efter et kvarters stilstand pustede vi lidt liv tilbage i opgøret, for ellers havde jeg ikke meget at skrive hjem om.

En bold blev spillet imellem kæderne til Magnus Kaastrup, som gled bolden flot videre til Frederik Gytkjær, som på kanten af feltet kanonerede bolden op i hjørnet til 1-3.

Nu handlede det om at bevare momentummet og måske få hjemmeholdet til at ryste en smule i bukserne. Vi fik lagt et fint pres, og OB havde absolut ingen intentioner om andet end at forsvare sejren hjem.

Stor Lyngby-dominans

Frederik Gytkjær fik en kæmpe chance med et kvarter igen, da Magnus Kaastrup fandt ham igen tæt under mål. Men vores angriber fik ikke drejet bold nok til at det gav voldsomme problemer i OB-målet.

Med et kvarter igen kom Sebastian Koch ind til sin sæson- og Superliga-debut.

Håbet om et comeback fik en tand mere liv, da hjemmeholdet blev reduceret til ti mand efter gult kort nummer to til Armin Gigovic. Alligevel var det tæt på at lukke og slukke kort efter, men heldigvis diskede Mads Kikkenborg op med en kæmpe redning.

Det samme var tilfældet i modsatte ende, da Timo Letschert havde sneget sig med frem og huggede tørt på kassen – som for mange gange før – så diskede Martin Hansen dog op med en flot redning.

Før slutfløjt fik Mikkel Juhl også sin debut i 3F Superligaen, men lige lidt hjalp det.

Vi tabte i Odense trods 20 skudforsøg, som vi ikke kan bruge så meget mere, end det ser lidt pænere ud på de underliggende parametre.

Indskiftet: Magnus Kaastrup ind for Sævar Magnùsson (46), Mathias Kristensen ind for Magnus Westergaard (65), Tochi Chukwuani og Sebastian Koch ind for Casper “Dani” Winther og Rezan Corlu (74) Mikkel Juhl ind for Kasper Jørgensen (88).

 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products