Fantastisk anden halvleg var ikke nok til tre point

Sted: Lyngby Stadion, 4.175 tilskuere

Startopstilling: Mads Kikkenborg – Kasper Jørgensen, Pascal Gregor, Lucas Hey, Marcel Rømer, Adam Sørensen – Magnus Westergaard, Casper “Dani” Winther, Rezan Corlu – Alfred Finnbogason, Frederik Gytkjær

Lyngby Boldklub – Viborg FF 1-1
0-1, Jay Roy Grot, 9′
1-1, Rezan Corlu, 11′ (Finnbogason-assist)

Vild start i en chancefattig halvleg

En flot kulisse bød Lyngby-spillerne velkommen denne efterårskolde fredag aften. Fra vores kamp i Brøndby var der en enkelt ændring i startopstillingen. Casper “Dani” Winther gik ind på midtbanen i stedet for Tochi Chukwuani og ellers var der genvalg til alle.

Kampen startede helt lige ud. Viborg mest på kuglen, og de straffede os benhårdt på en af deres første chancer. Et indlæg fra højresiden satte Jay Roy-Grot helt fri tæt inder mål, hvorfra han nemt kunne hjælpe bolden det sidste stykke over linjen til 0-1 for udeholdet. 

Det lignede en offside og VAR tjekkede den også igennem i et par minutter. Desværre fik VAR-vognen besluttet sig til at dømme mål til gæsterne.

Hurtigt modsvar og Corlu-forløsning

Det lille spilstop og scoringen kom vi os hurtigt over. Minuttet efter fandt Alfred Finnbogason først kattepoten frem, inden han fandt Rezan Corlu på kanten af feltet.

Vores formstærke midtbanespiller tog sig ikke meget betænkningstid og satte indersiden på. Bolden overrumplede alt og alle og gik ind i det korte hjørne til 1-1. 

En kæmpe forløsning for Corlu, som virkelig har haft meget stolpe ud – både i foråret og senest i Brøndby. Målet var hans første i to år i Den Kongeblå.

Trods et par helt vilde minutter, så var der ikke mange chancer til notesblokken i de første 45 minutter. Omkring den halve time fik topscorer Kasper Jørgensen en dobbeltchance. Først blev skuddet pareret, inden han sendte bolden forbi den fjerne stolpe.

Halvlegen fik en ærgerlig afslutning, da Alfred Finnbogason måtte udgå med et skadet kraveben eller skulder, og i stedet kom Mathias Kristensen ind på toppen.

Outstanding start efter pausen

Pausesnakken virkede for vi kom helt fantastisk ud til de sidste 45 minutter. Gæsterne blev presset i bund og kombinationer flød fra starten af.

Mathias Kristensen bød sig til, men kom lidt ind under bolden og forsøget strøg forbi stolpen. Kort efter kom Frederik Gytkjær godt igennem på venstresiden. Han forsøgte sig med et frækt skud mod det lange hjørne – men igen – forbi kassen. 

Det trak op til en Lyngby-scoring, og vi var inde i en af sæsonens bedste perioder rent spillemæssigt efter pausen. Magnus Westergaard bød sig til efter 56 minutter, da han kom godt i feltet og afsluttede med indersiden lige forbi.

Så var den der – ikke alligevel

Da bolden endelig lå i nettet minuttet efter – måtte vi alle kvæle jublen med et suk. 

Frederik Gytkjær kom alene igennem, afdriblede en forsvarspiller og hamrede bolden ind i det korte hjørne til 2-1. Tribunerne og trænerbænken jublede i ekstase – bare for at målet blev annulleret efter en minimal offside kort efter. 

Av, for den. Det er efterhånden svært ikke at få lidt ondt i Det Kongeblå-hjerte, for marginalerne har ikke hørt om os i denne sæson. 

Momentummet fortsatte til os fortsatte, og spillerne lod sig ikke slå ud. Målfarlige Kasper Jørgensen kom højest på et hjørnespark, som udeholdets målmand viftede over mål.

I det sidste kvarter mistede vi lidt pusten, og Viborg bed fra sig. Med fem minutter igen diskede Mads Kikkenborg op med en kæmpe redning fra et skud tæt under mål.

Et afgørende pres fra De Kongeblå blev det ikke til, og vi måtte tage til takke med 1-1. Dermed jagter vi stadig sæsonens første sejr i 3F Superligaen, men den burde være kommet i dag efter den anden halvleg, som var blandt vores bedste i sæsonen.

Indskiftet: Mathias Kristensen ind for Alfred Finnbogason (41), Tochi Chukwuani og Magnus Kaastrup ind for Casper “Dani” Winther og Magnus Westergaard

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products