Future Cup: Letschert og Koch var med fra start mod FC Nordsjælland

Sted: Lyngby Stadion

Startopstilling: Frederik Ibsen – Mikkel Juhl, Tobias Storm, Timo Letschert, Gustav Mortensen – Sanders Ngabo, Lauge Sandgrav, Rasmus Thellufsen – Adam Vendelbo, Emil Nielsen, Sebastian Koch

Indskiftet: Marius Jacobsen og Jeffrey Adjei-Broni ind for Timo Letschert og Sebastian Koch (45), Peter Langhoff og Tobias Midtgaard ind for Gustav Mortensen og Rasmus Thellufsen (60), Michael Opoku ind for Sanders Ngabo (70)

Lyngby Boldklub – FC Nordsjælland 0-0

Lyngby-chancerne stod i kø

Dagens startopstilling i Future Cup-kampen mod FC Nordsjælland havde et par nye ansigter. Sebastian Koch gjorde comeback på højrekanten, mens nyerhvervelsen Timo Letschert tog plads i forsvaret ved siden af Tobias Storm.

Ellers bestod opstillingen af en god blanding af U19-spillere og førsteholdsspillere. Blandt andet med Emil Nielsen på toppen, og han stod for vores første afslutning.

Hurtige kombinationer og med et godt aflæg af Rasmus Thellufsen gav Nielsen plads på kanten af feltet, men kanonen fra højreskøjten gik et stykke over mål.

I det hele taget leverede vi en rigtig fin start på kampen. Vi stod solidt defensivt og fik sat fine ting sammen offensivt. På et frispark steg Timo Letschert til vejrs i FCN-feltet. Hovedstødet ramte en FCN-fod og gik i mål, men desværre havde dommeren flaget oppe for offside.

Minuttet efter stod der igen en stor Lyngby-chance på menuen. Sebastian Koch kombinerede flot med med Rasmus Thellufsen og sparkede på stoplen. Returen røg ud til en fri Emil Nielsen, som desværre sendte sit skud over mål.

Inden pausen nåede Sanders Ngabo også at spille Adam Vendelbo fri med en helt fantastisk chip-aflevering. Kantspilleren fik ikke ordentlig træf på bolden og skuddet sad lige på udeholdets målmand.

To indskiftninger ved pausen

På forhånd var det aftalt, at Timo Letschert og Sebastian Koch fik første halvleg. Ind ved pausen kom Marius Jacobsen og Jeffrey Adjei-Broni fra vores U19-hold i stedet.

Sidstnævnte fik hurtigt en chance på en fejl fra FCN-målmanden. I skudøjeblikket blev han blokeret og bolden gik til hjørne.

Chancerne var få sammenlignet med før pausen og vores kombinationer flød ikke på samme måde. Gæsterne var bedre med i kampen, men spillede sig ikke til oplagte chancer.

Jeffrey Adjei-Broni fik også vores anden gode chance med et kvarter igen. Adam Vendelbo fandt angriberen, som tog et kort aftræk og tvang udeholdets målmand ud i en redning ved den ene stolperod.

Flere chancer blev det ikke til i Future Cup-kampen, som vi fik et enkelt point med fra. De to nye ansigter i startopstillingen i Timo Letschert og Sebastian Koch gjorde en fin figur før pausen, og forhåbentlig er de snart klar til at spille med Superliga-holdet.

 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Din kurv er tom!

Du har ikke lagt nogen varer i din kurv.

Se varerkategorier