Fantastisk Lyngby-fight gav 3-3 på Brøndby Stadion

Sted: Brøndby Stadion, 19.046 tilskuere

Startopstilling: Mads Kikkenborg – Kasper Jørgensen, Pascal Gregor, Lucas Hey, Marcel Rømer, Adam Sørensen – Magnus Westergaard, Tochi Chukwuani, Rezan Corlu – Alfred Finnbogason, Frederik Gytkjær

Til kampen i Brøndby havde Freyr Alexandersson valgt at gå tilbage i 3-5-2-formationen, hvilket betød, at Lucas Hey blandt andet fik sin første start i 3F Superligaen i forsvaret.

Det var han ikke den eneste, som gjorde. Frederik Gytkjær og Rezan Corlu trådte også ind i startopstillingen med førstnævnte på toppen ved sin af hjemvendte Alfred Finnbogason.

Og længe tog det ikke for Frederik Gytkjær at udnytte sin startplads. Mads Kikkenborg sparkede bolden fantastisk opad linjen til Kasper Jørgensen, som satte turboen på.

Han afleverede bolden skråt tilbage til Alfred Finnbogason, der fandt sin angrebsmakker i en fri position. Tæt under mål misser Gytkjær sjældent, og han lagde bolden i nettet til 1-0 – en decideret drømmestart.

Jublen og forløsningen var tydeligvis stor hos Gyt, der skreg sin glæde ud til de fremmødte Lyngby-fans.

To mål på to minutter

Den tidlige scoring ændrede dog ikke på, at hjemmeholdet sad på kampens start og tilspillede sig også flere gode chancer. Efter 17 minutter gik den ikke længere for De Kongeblå.

I første omgang reddede Mads Kikkenborg forsøget fra Anis Slimane, men returen fra selvsamme kunne han3r intet gøre ved. 1-1 på tavlen, hvilket ikke varede ved særligt længe.

Blot to minutter efter blev en lang bold slået ned bag forsvaret til Nicolai Vallys, som ingen af de rødklædte Lyngby-spillere nåede at fange, før han lagde bolden over i det lange hjørne til 2-1. Et par utroligt dyre minutter for os, og skulle der svares igen med samme.

Corlu på overliggeren

Spillerens modsvar var flot, for vi fik langt mere kontrol over tingene, mens Brøndbys pres aftog. Rezan Corlu var tæt på at kvittere for startpladsen med et signatur spark mod sin tidligere klub.

Et stykke udefra drejede han bolden over mod det lange hjørne. Mads Hermansen måtte ud i fuld længde og få fingerspidserne på, inden bolden tog overliggeren.

En fantastisk redning og et fantastisk skud – den havde fortjent bedre!

Det positive kampbillede fortsatte frem mod pausen med rigtig mange fine sekvenser. Særligt Frederik Gytkjær leverede en rigtig flot første halvleg.

På bolden efter pausen og fortjent udligning

De positive vinde fra slutningen af første halvleg blæste med ind på banen efter pausen. Vi var kommet offensivt ud og sad mest på bolden. Brøndby var sjældne gæster omkring vores felt, og dominansen fik vi udnyttet med en udlignende scoring.

Efter et hjørnespark fik Kasper Jørgensen bolden på kanten af feltet. Han tog et par træk forbi et passivt BIF-forsvar, inden han lagde bolden ind ved stolperoden til 2-2, hvorefter han kunne glide ud på knæene til Lyngby-indskifterne. Det var Jørgensens tredje scoring for sæsonen, og dermed er vores højrebacken vores topscorer.

Udligningen fik hjemmeholdet til at sætte tempoet op. Det gav et frispark på kanten af feltet, som en flyvende Mads Kikkenborg flot tog sig af, mens Alfred Finnbogason forsøgte sig på et langskud i den anden ende.

Med et kvarter igen var det også islændingen, som forsøgte sig efter en hjørnesparkskombination. Skuddet blev blokeret, hvilket gav en kontra i den modsatte ende.

Hjemmeholdet kombinerede og satte til sidst Oscar Schwartau i en fri position, hvor han lagde bolden ind til 3-2. En scoring, som gjorde ondt efter en rigtig god anden halvleg.

Kæmpechance til Hey og “super-sub” Magnusson

Drengene gav da heller ikke op. Særligt Rezan Corlu brillierede med rigtig mange flotte dribleture, hvor han klogt skaffede sig af med bolden.

På den ene tur spillede han Lucas Hey helt fri ved bagerste stang, og forsvarsspilleren afsluttede flot første gang. Desværre diskede Mads Hermansen op med en kæmpe fodparade og reddede hjemmeholdet.

Få minutter efter var det indskiftede Sævar Magnùsson, som steg til vejrs, og tvang Hermansen til endnu en stor redning. Denne gang gik bolden til hjørne, hvor Magnusson igen var på spil.

Ved bagerste stang tog Magnusson bolden ned med den islandske brystkasse og hamrede bolden over i det lange hjørne til vanvittige 3-3, som gav minder om hjemmekampen imod FCM, hvor islændingen scorede til samme resultat efter sin indskiftning.

Trods et pres fra hjemmeholdet til sidst red vi stormen af og tog fra Brøndby med et stærkt fortjent point! En helhjertet indsats med masser af stærke præstationer.

Lucas Hey blev smidt for løverne og klarede det med bravour, Rezan Corlu viste prøver på sin fantastiske teknik og Frederik Gytkjær scorede for at nævne nogle få af dagens højdepunkter.

Nu skal vi have alle mand på Lyngby Stadion på fredag, når Viborg FF kommer på besøg!

Indskiftet: Mathias Kristensen og Casper Winther ind for Tochi Chukwuani og Frederik Gytkjær (71), Magnus Kaastrup og Sævar Magnùsson ind for Magnus Westergaard og Alfred Finnbogason (81), Brian Hamalainen ind for Lucas Hey (89)

 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products