Finnbogason startede to gange for Island: Tæt på at være 100 procent

Alfred Finnbogason er netop vendt hjem til Lyngby fra det islandske landshold, hvor det blev til masser af spilletid, og han kan godt mærke, at kampformen snart er på 100 procent.

Finnbogason startede inde i begge opgør, hvor det blev til en sejr over Venezuela og 1-1 imod Albanen.

“Det var rigtig fedt at være tilbage med Island, som jeg ikke har været en del af i to år. Der har været et generationsskifte, hvor mange af de ældre spillere, ikke er der mere. Denne gang var vi fire erfarne spillere blandet med alle de unge stortalenter, så det var en rigtig god oplevelse at være en del af det nye hold, som vi er ved at bygge.”

“Vores første kamp imod Venezuela var nok ikke den mest spændende kamp at se, men det var fantastisk at få en sejr til sidst sammen med landsholdet. Vores anden kamp imod Albanien føltes som en sejr. Vi fik hurtigt en mand udvist, så det vi måtte arbejde rigtig hårdt, inden vi udlignede til 1-1 i sidste sekund og forsvarede andenpladsen i vores gruppe.”

“Jeg startede begge kampe for Island, og nu har jeg spillet fire kampe fra start i streg. Min krop er ved at være helt tilbage i kampform, hvilket jeg kan se på statistikkerne efter kampene. Jeg bliver mere og mere fit, og forhåbentlig kan jeg nå på 100 procent i de kommende kampe, så jeg kan nå at vise mit topniveau frem til jul,” slutter islændingen.

Seks point ud af ni mulige i Farum

Abdullah Aslani er udtaget til nordmakedonske U18-landshold

Dommerne er også en del af fodboldfamilien

0
    0
    Din kurv