Marcel Rømer forklarer, at resultatet er det vigtigste i kampen mod OB, især når man ser på tabellen, mens anføreren ser tilgangen af Alfred Finnbogason som værende yderst vigtig i jagten på overlevelse i 3F Superligaen.
“Sidste kamp mod Aalborg var svær, vi kunne godt have vundet, men vi er stadig glade for at komme hjem med et point.”
“Vi er et sted, hvor resultatet betyder mere end præstationen. Vi behøves ikke at have 1500 afleveringer, vi kan nøjes med 50 – så længe vi vinder.”
“Vi har haft mange gode præstationer i sæsonen, men nu skal vi have point på kontoen, så vi ikke bliver for isolerede i bunden. Vi håber, at kampen mod OB kan være starten af en række kampe med gode resultater”.
Finnbogason af en anden verden
I søndags fik Alfred Finnbogason sin første start i Lyngby-trøjen, og Rømer kan mærke, at islændingen stadig er sulten efter succes.
“Finnbogason er en rollemodel. Han har prøvet en masse ting med egen krop. Det er utrolig vigtigt for os, at have sådan en spiller, især med den situation, vi er i. Han er sindssyg professionel, han er stadigvæk meget sulten, selvom han er kommet til en meget mindre klub, end hvad ellers han er vant til.”
“Han har mange grunde til at slappe af, men han fortsætter med at have lyst til at score mange mål. Det håber jeg er noget, vi alle sammen kan lære af.”
“Alfred har prøvet rigtig mange ting og de beslutninger, han tager på banen med sine afleveringer, sine touches og afslutninger. Det er en anden verden, end den vi er vant til her i Lyngby,” smiler Rømer.
Rømer og co. møder OB i morgen kl. 14. Køb din billet her.