Marcel Rømer indrømmer, at forsvarspositionen ikke er hans favoritplads, mens han stadig tror på, at De Kongeblå overlever sæsonen i 3F Superligaen.
“Centerback ikke min favoritplads, det er stadigvæk at være sekser. Men man skal ikke brokke sig – så længe – man er på holdkortet. Men jeg er positiv overrasket over at være forsvarsspiller i vores spilfilosofi. Man har bolden meget, det er ofte ham os, der starter med at sætte angrebet i gang.”
“Samtidig gør det mig rigtig glad at se dem, der har taget min plads på midtbanen kæmpe rigtig hårdt.”
“Mine evner med bolden gør, at jeg kan hjælpe med at spille den op igennem kæderne nedefra. Tidligere har Bjelland haft den rolle, og en af grundene til at jeg rykkede længere tilbage, er jo skaderne til ham og Riis. Nu bidrager jeg længere tilbage ved at være leder og kommunikere på banen.”
Overlevelse er stadig realistisk
Selvom vi blot har fået tre point på ni kampe, så tror anføreren og co. på overlevelse, hvis de kan minimere de personlige fejl.
“Vi har fået et forfærdelig pointantal, vi har lavet for mange fejl, der har kostet både offensivt, hvor vi har brændt mange store chancer og defensivt, hvor vi har givet mange mål væk.”
“Vi har også gjort mange gode ting, vi er rigtige stærke med bolden, og vi har næsten ikke givet nogle chancer væk. Vi ligner et oprykkerhold på vores resultater, men når vi kigger på statistikkerne, og hvordan vi spiller, så spiler vi med meget selvtillid og modenhed, som jeg ikke kan mindes at have set tidligere.”
“Vores mål denne sæson er selvfølgelig overlevelse, og det synes jeg stadig er realistisk, vi har så mange statistikker, som bakker det op, men det siger af sig selv, jo flere dårlige resultater jo sværere bliver det.”
Stort ansvar som anfører
I hårde perioder som nu, hvor resultaterne ikke flasker, så er Rømer godt klar over sit ansvar som anfører.
“Det er sjovt at være forreste mand og være ansigtet udadtil, men en opgave jeg er bevidst om, så jeg prøver at være en rollemodel.”
“Jeg skal gå forrest i de hårde perioder, modtage de hårde taklinger, tage de hårde løb, fordi hvis lederen ikke gør det, så er der ingen, der gør det,” slutter anføreren fortrøstningsfuldt.
(Skrevet af Ian Peter Rønholt, praktikant i Lyngby Boldklub)
