Rundt om akademiet: Stærk præstation af U19

I weekenden kom vores U19-hold stærkt tilbage på sporet med en sejr på 3-1 mod AGF, mens både U15 og U17 desværre måtte se sig besejret. Læs om kampene herunder.

U15: Lyngby Boldklub – AGF 0-1

Cheftræner Younes Pedersen om opgøret: Alt i alt en flot præstation

U15-holdet mødte i weekenden topholdet AGF, som er et dygtigt, veltrænet hold. Vi spiller en rigtig god kamp, hvor momentum skifter rigtig mange gange undervejs med gode perioder til begge hold.
Alt i alt en flot præstation, hvor særligt vores presspil var godt, og gav AGF store problemer i deres opbygningsspil. Symptomatisk for vores opstart, hvor vi vel ret beset kun har været det næstbedste hold mod FCK, så får vi ikke scoret, selvom vi tilspiller os de største chancer, og AGF scorer i to minuts overtid ligesom Randers gjorde ugen før.

Dog skal drengene have ros for hver dag at arbejde med at forbedre sig i vores gennembrudsspil og afslutningsspil og udvikle sig uge for uge.

U17: Lyngby Boldklub – AGF 0-3

Cheftræner Azad Corlu om opgøret: “Et fortjent nederlag”

Vi spiller rigtig fint i de første 30 minutter af kampen, hvilket gælder både i vores boldomgang og i vores presspil. Vi skaber også
to store chancer i denne periode, hvoraf det ene er et straffespark, som vi desværre brænder.

De resterende 60 minutter er AGF klart bedst. Her træffer vi beslutninger, der ikke er for holdets bedste. Det gøre ondt på os, og meget fortjent taber vi 0-3.

U19: Lyngby Boldklub – AGF 3-1
0-1, 26′
1-1, Jeffrey Adjei-broni, 28′
2-1, Oskar Welling, 37′
3-1, Lauge Sandgrav, 82′

Cheftræner Mads Kristensen om opgøret: “Skal vinde med væsentligt flere mål” 

Vi savner større kvalitet frem til deres 1-0-scoring. Herefter løfter både vi niveauet, og de falder i deres intensitet. Vi sætter fine angreb sammen, hvor vi kombinerer os til store chancer mod et anderledes pres end vi er vant til at møde. Vi spiller en super anden halvleg – og skal lave væsentligt flere mål, end vi formåede.

Kampen gav debut til hele fire spillere i U19-Ligaen: Ullits, Muddi, Villads og Welling, hvor sidstnævnte også noterede sig for en scoring.

I næste runde venter der tre lokalbrag, når vores akademihold skal en tur til Farum for at møde FC Nordsjælland.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products