Et point med hjem fra Aalborg

Sted: Aalborg Portland Park, 8.657 tilskuere

AaB – Lyngby Boldklub
0-1, Kasper Jørgensen, 45′ (Adam Sørensen-assist)
1-1, Allan Souza, 47′

Startopstilling: Mads Kikkenborg – Kasper Jørgensen, Marcel Rømer, Pascal Gregor, Adam Sørensen – Tochi Chukwuani, Magnus Westergaard, Magnus Kaastrup – Alfred Finnbogason, Sævar Magnùsson, Mathias Kristensen

Chancefattig indledning

Søndagens startopstilling bød på flere rotationer. Alfred Finnbogason fik sin første Lyngby-start, efter han fik en halv time senest mod Randers FC. Derudover var der også blevet plads til Magnus Kaastrup, Sævar Magnùsson, Magnus Westergaard og Pascal Gregor.

I de første ti minutter var AaB mest på bolden. Ved et par lejligheder lejligheder fik de slået et par indlæg ind i vores felt – dog uden det blev farligt.

Første Lyngby-forsøg vi frem til efter 12 minutter. Alfred Finnbogason vandt bolden højt oppe på banen, fandt Adam Sørensen, som slog den ind til Sævar Magnùsson. Positionen var svær og bolden gik langt over mål på islændingen hovedstød.

Vores anden islænding på banen, Alfred Finnbogason, drev bolden godt frem minuttet efter. Han afleverede ud til Magnus Westergaard, hvorefter han tog et godt løb i feltet. Desværre blev bolden tacklet ud til hjørne. Ellers kastede starten af kampen ikke mange chancer af sig.

En rodet periode

Vi havde rigtig mange boldtab på midten i denne periode, hvor vi ganske enkelt ramte flere AaB-spillere end vores egne. Det gav en god chance til Louka Prip, som sparkede forbi Mads Kikkenborgs mål fra kanten af feltet.

Kampen var en rodet affære – afbrudt af to lange spilstop. Først var AaB-målmanden i et sammenstød, inden Magnus Westergaard og Lars Kramer slog hovederne sammen.

I det offensive var det Alfred Finnbogason, det skulle komme fra. På en nedfaldsbold i feltet halvflugtede han mod det lange hjørne – desværre tæt forbi.

Jørgensen-kanon i overtiden

I det sidste kvarter før pausen fik vi momentum i opgøret og det kastede chancer af sig. En nedfaldsbold i feltet kastede Sævar Magnùsson sig ned efter, men uden at det skabte problemer for AaB-målmanden.

Syv minutter lagde dommeren til efter de mange spilstop – og heldigvis for det. Alfred Finnbogason lagde en perfekt aflevering ud til Adam Sørensen, som slog et flot indlæg til Kasper Jørgensen.

Vores back tæmmede den køligt med brystet, inden han halvflugtede bolden i kassen til 1-0. Kæmpe jubel på banen og blandt trænerstaben.

Dermed kunne vi gå til pause med en 1-0-føring, selvom fløjtet var bedst for AaB, som var i problemer.

En kuld dukkert fra start af

Der var blot spillet et par minutter af anden halvleg, før hjemmeholdet bragte balance i resultatet. Et dårligt udspark faldt ned for fødderne af Allan Sousa, der tog bolden ned. Han brugte ikke meget betænkningstid og knaldede bolden over i det lange hjørne til 1-1.

En spand, iskold vand i hovedet fra starten af, som krævede, at vi igen skulle rejse os. Momentummet skiftede dog til AaB, hvilket var meget naturligt med den start.

Efter en times spil udgik Alfred Finnbogason til fordel for Frederik Gytkjær, og vores indskiftede angriber kom hurtigt til en friløber. Bolden blev spillet godt op på Mathias Kristensen, som spillede ham helt blank.

Gytkjær sparkede mod det lange hjørne, men desværre gik bolden lige forbi den ene stolpe – nøj, det havde været en drømmeindskiftning!

Kort efter slap vi med skrækken. Dommeren pegede først på pletten, men dommen blev omstødt, da frisparket blev begået lige udenfor kridtstregerne.

Lyngby svarede godt igen – store chancer i slutfasen

Nu gik vi ind i de sidste, meget afgørende 20 minutter, og kampen var igen blevet en lige slagudvekling.

Det var igen lige ved- og næsten kort efter. Kasper Jørgensen fandt Mathias Kristensen ved bagerste stang. Vores lange angriber headede mod det lange hjørne. Ind ville bolden ikke og sneg sig udenom den ene stolperod.

Vi bevarede trykket mod AaB-målet og en forløsende scoring hang tæt over græsset på Aalborg Portland Park. I den dybe overtiden gav Magnus Westergaard det sidste i tanken, kom til baglinjen og lagde den ind til Mathias Kristensen.

Ind ville bolden ikke og desværre fløj den langt over kassen, hvilket betød, at vi måtte nøjes med et enkelt point.

Kampen viste, at selvom vi er i bunden af tabellen, så er vores præstationer på banen langt bedre end det – og forhåbentlig – kaster det meget snart en sejr af sig!

Indskiftet: Frederik Gytkjær ind for Alfred Finnbogason (60), Rasmus Thellufsen og Casper “Dani” Winther ind for Magnus Kaastrup og Tochi Chukwuani (68) Lucas Hey ind for Magnus Westergaard (90)

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products