Freyr om transfervinduet: Ekstremt stærkt indenfor vores rammer

Freyr Alexandersson er begejstret over tilgangene af Tochi Chukwuani og Alfred Finnbogason, når man ser på, hvor stramme, økonomiske rammer, som man har at rykke med i Lyngby Boldklub. Tilgangene er en cadeau til sammenholdet og hverdagen i klubben, som begge spillere købte ind på, forklarer cheftræneren.

“Først og fremmest er jeg er meget tilfreds med tilgangene af Tochi og Alfred. Tochi er en spiller, som har et kæmpe udviklingspotentiale og har stor Superliga-erfaring. Det er også en kæmpe fordel for os, at Tochi kan løse alle roller på midtbanen, hvilket giver os mange muligheder,” forklarer Freyr, der også ved, hvad han kan forvente sig af Alfred Finnbogason.

“Alfred kommer med erfaring fra det højeste niveau. Som sagt mange gange så kender vi hinanden godt – blandt andet fra landsholdet. Han er en spiller som har prøvet det hele og er ekstremt klog. Som menneske ved jeg, at Alfred kommer til med at tage et stort ansvar både på- og udenfor for banen. Hans store rutine vil være til gavn for omklædningsrummet og hver eneste træning,” siger en tilfreds cheftræner, som ser tilgangene som en cadeau til hele klubben.

Købte ind på sammenholdet

“Jeg vil gerne understrege, at det er ekstremt stærkt, at vi havde mulighed for at hente både Tochi og Alfred indenfor vores stramme, økonomiske rammer. Det blev kun muligt, fordi begge spillere har været imponeret af vores hverdag herude, hvor de jo har trænet med.”

“De købte ind på vores stærke sammenhold, det høje træningsniveau og vores projekt som helhed, hvilket jo er en kæmpe cadeau til hele klubben,” forklarer Freyr afslutningsvist, inden han satte ord på den store opmærksomhed, som De Kongeblå får i hans hjemland.

“I forvejen havde Lyngby mange fans på Island, men opmærksomheden vil kun blive endnu større fra nu af. Det kan jeg allerede mærke nu. Alfred er en spiller som langt de fleste på Island, har stor fidus til. Han har opnået så meget på landsholds- og klubniveau, så mange islændinge vil følge os tæt,” smiler en glad cheftræner.

Søndag har både Alfred Finnbogason og Tochi Chukwuani muligheden for at få deres debut for Lyngby, når vi tager imod Randers kl. 14.

Du kan købe din billet til kampen her.

Bliv klogere på Lyngby Boldklubs rekruttering og scouting på akademiet

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

0
    0
    Din kurv