Tochi Chukwuani: Har følt mig velkommen fra første dag

Tochi Chukwuani har fået en to-årig kontrakt i Lyngby Boldklub, som han har fået et fantastisk indtryk af i den seneste måned. “Klubben har et fantastisk omklædningsrum, som tog godt imod mig fra dag et. Folk kommer med godt humør og tør kræve noget af hinanden på træningsbanen,” forklarer vores nye midtbanespiller.

På transfervinduets sidste dag har vi fået en meget alsidig og talentfuld midtbanespiller ind. 19-årige Tochi Chukwuani har skrevet under på en aftale til sommeren i 2024.

Chukwuani har faktisk trænet med i klubben i den seneste måned, hvor han har stået uden kontrakt efter sit kontraktudløb med FC Nordsjælland.

“Det er fantastisk at skrive under med en traditionsrig klub som Lyngby. Jeg har haft en rigtig god måned herude. Både staben og truppen har taget godt imod mig, og jeg kendte allerede en del af de unge fra diverse ungdomslandshold,” forklarer Chukwuani, som er noteret for imponerende 29 kampe for diverse U-landshold.

“Lyngby har et helt fantastisk omklædningsrum, som tog godt imod mig fra dag et. Folk kommer med godt humør og tør kræve noget af hinanden på træningsbanen, hvilket gør, at man glæder sig til hver eneste træning.”

Men hvad kan man som Lyngby-fan forvente af vores nye spiller?

“Jeg er først fremmest midtbanespiller. Meget alsidig. Jeg kan spille som 6’er, 8’er og 10’er, så jeg kan dække alle positioner. Mest af alt vil jeg betegne mig selv som en boks til boks-spiller, som kan vinde masser af bolde og dueller, men samtidig være afgørende på den sidste tredjedel af banen,” smiler Chukwuani.

Til trods for Chukwuanis unge alder står han allerede noteret for 33 kampe i landets bedste række for FC Nordsjælland.

Bliv medlem af De Kongeblå Hjerter

Lyngby Boldklub rokerer i performanceafdelingen

Thomas Kjærbye stopper i Lyngby Boldklub

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products