FC Helsingør sendte os ud af Pokalen

Sted: Helsingør Stadion, 1.034 tilskuere

FC Helsingør – Lyngby Boldklub 2-0
1-0, Callum McCowatt, 47′
2-0, Alexander Lyng, 70′

Til trods for vi blot er i 2. runde var fremmødet af Lyngby fans ganske fint på Helsingør Stadion, hvor omkring 200 kongeblå havde taget plads. Startopstillingen så syv nye ansigter fra senest mod FC København. Blandt andre fik Mikkel Juhl sin officielle debut. 

En rigtig lovende Lyngby-start cementerede sig hurtigt i en god chance. Bolden blev headet videre til Magnus Kaastrup, som kom fri fra en spids vinkel. Hans skud blev dog blokeret tæt under mål. Sekunderne efter var det Sævar Magnùsson, der kom op på et indlæg fra Adam Sørensen, men uden hovedstødet blev farligt. 

Hjemmeholdet fik dog en kæmpe chance på en dårlig aflevering, som sendte Oliver Drost alene igennem. Han afsluttede ved det korte hjørne, hvor Mads Kikkenborg fik pareret den ind på stolpen. Den store Helsingør-chance var startskuddet til stilstand i en kort periode.

Med 19 minutter på uret svarede vi dog rigtig flot igen. Marcel Rømer spillede den flot ud fra sin plads på centerbacken til Rezan Corlu, som fik plads imellem kæderne. 

Midtbanespilleren drev bolden godt fremad og afsluttede mod det lange hjørne fra kanten af feltet. Desværre sneg bolden sig udenom stolpen – den havde fortjent bedre!

Spillet bølgede frem og tilbage, og vi kom ikke til helt så mange chancer som i starten. 

Før pausen kom Sævar Magnùsson fint i dybden og trak ind ved kanten af feltet. Islændingen affyrede kanonen, men blokeret forbi mål. På hjørnesparket var Rezan Corlu tæt på at dreje bolden ind i netmaskerne. Helsingørs målmand blev stående på stregen og bolden sejlede forbi det lange hjørne.

Desværre forblev det kun tæt på inden pausen, da Mathias Kristensen så et hovedstød gå tæt forbi den ene stolpe.

Mareridsstart på anden halvleg

Starten på anden halvleg kunne vi kun have ønsket os bedre. Et tidligt indlæg blev slået til bagerste stang og lagt tæt under mål. Efter lidt ping-pong sendte Callum McCowatt det sidste stykke over strengen, og vi var bagud med 1-0. Det kunne være blev endnu slemmere minuttet efter, hvor selvsamme McCowatt næsten kom alene igennem. Heldigvis skød han forbi Mads Kikkenborgs mål.

Vi var tæt på at svare igen hurtigt. Adam Sørensen blev sendt godt i dybden, og han prikkede den videre til Magnus Kaastrup, som satte ydersiden på. Desværre blev den pareret i Helsingør-målet.

Kongeblå chancer på stribe

Vi skulle have ny energi på banen, hvilket resulterede i en tre-dobbelt indskiftning. Ind var Rasmus Thellufsen blandt andet kommet, og han var tæt på at få en assist. Fra baglinjen lagde han den ind i hovedet på Mathias Kristensen, som headede modsat, men en stor redning af Helsingørs målmand.

Minuttet efter hev han endnu en flot redning frem, da Sævar Magnùsson kom helt alene igennem. Riposten var tæt på at gå i kassen. En udligning lå virkelig i luften efterhånden

Den fornemmelse blev dog tyret ud af den varme aftenluft i Helsingør på en omstilling fra hjemmeholdet, hvor Alexander Lyng kanonerede bolden ind i det korte hjørne til 2-0.

Scoringen chokerede os, og det var kun en flyvende Mads Kikkenborg, som holdt et spinkelt håb i live.

Helsingør stillede sig langt tilbage, og vi havde svært ved at svare igen. Indlæggene blev afvist, og hjemmeholdet forsvarede sig godt.

Derfor nåede vi aldrig at få bragt spænding tilbage i kampen, og er ude af Pokalen efter 2. runde.

Startopstilling: Mads Kikkenborg – Mikkel Juhl, Pascal Gregor, Marcel Rømer, Lucas Hey, Adam Sørensen – Casper “Dani” Winther, Rezan Corlu, Magnus Kaastrup – Sævar Magnùsson, Mathias Kristensen

Indskiftet: Gustav Mortensen, Rasmus Thellufsen og Kasper Jørgensen ind for Adam Sørensen, Magnus Kaastrup og Mikkel Juhl (60) Emil Nielsen ind for Sævar Magnùsson (78) Magnus Westergaard ind for Rezan Corlu (85)

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv