Stadionrekord på Lyngby Stadion i sikkert nederlag til FCK

Sted: Lyngby Stadion, 10.036 tilskuere (rekord)

Lyngby Boldklub – FC København
15′, Viktor Claesson, 0-1
49′, Pep Biel, 0-2
53′ Viktor Claesson, 0-3

Mens vi har haft tribuner på begge sider af Lyngby Stadion, har vi aldrig været mere end 8.500 tilskuere på lægterne. Fredag aften var vi lige over 10.000, som så os tabe ret sikkert til FCK, der fik et stort overtag efter pausen.

I første halvleg var vi rigtig godt med, og det var kun en flyvende målmand hos gæsterne, som forhindrede flere oplagte scoringsmuligheder. To hurtige mål efter pausen af FCK tog desværre pusten fra De Kongeblå, som tabte sikkert med 0-3.

Masser af Lyngby-chancer og en flyvende FCK-målmand

Vi lagde et rigtig godt tryk på fra starten af, og var en blot en flot redning fra at komme foran efter 3 minutter. Magnus Kaastrup modtog den på kanten af feltet. I to forsøg fik han afsluttet, og tvang Mathew Ryan ud i det lange hjørne og pille bolden.

Minuttet efter viste vi igen godt spil. Et cutback endte hos Magnus Westergaard, som afsluttede lige på FCK-målmanden. Vores tryk i de første ti minutter lagde sig en smule.

Gæsterne kom bedre med og fik en god mulighed ved Pep Biel – skuddet voldte dog ikke Ibsen problemer. Det var et forvarsel til den omstilling FCK fik kort efter. Pep Biel drejede af på sin mand, spillede den ud til Viktor Claesson. Svenskeren trak ind i banen og sparkede bolden ind i det korte hjørne til 0-1. I den grad øv efter en flot start.

Det gode spil fortsatte

Vi mistede ikke modet og fik en gigantisk chance ved Adam Søren efter 25 minutter. En bold på tværs fra Marcel Rømer landede foran en fri Adam Sørensen. Hans forsøg sad desværre lige på FCK-målmanden, som viftet den til hjørne.

Frem mod halvleg kom De Kongeblå chancer i en lind strøm. Marcel Rømer forsøgte sig, men over mål, inden Mathias Kristensen tvang en travl Mathew Ryan ud i en ny redning.

Før pausefløjt forsøgte Kristian Riis sig på en boldt fra kanten af feltet. Lyngby Stadion skreg “skyyyyyyyd”, og han kvitterede med en drøn – men igen – ny redning i FCK-målet.

En spand kold vand i hovedet efter pausen

De mange gode takter fra slutningen af første halvleg, fik vi ikke taget med ud efter pausen. Hovedsageligt fordi, at vi hurtigt indkasserede et mål. Pep Biel blev nedlagt i feltet. VAR-tjekket lod vente på sig, men efter et par minutter pegede dommeren på pletten. Den tog spanieren sig selv af, og han eksekverede sikkert fra de 11 meter.

Vores start på anden halvleg blev ikke bedre i minutterne efter. En bold fra forsvaret blev spillet lige ud i fødderne på Viktor Claesson. Svenskeren svigtede ikke og lukkede kampen til 0-3.

De tog scoringer tog pusten fra os. Al gejsten fra første halvleg var blevet slået ud af de hurtige scoringer og udsigten til endnu et nederlag.

Vi nåede aldrig at få svaret igen. FCK sad på bolden, og vi forsøgte os på omstillinger. Trods udsigten til et sikkert nederlag, så var der ikke en finger at sætte på stemningen. Selv efter kampen blev drengene klappet og sunget af banen af nogle fantastisk veloplagte Lyngby Fans. Tusinde tak for støtten og det fabelagtige fremmøde!

Startopstilling: Frederik Ibsen – Kasper Jørgensen, Andreas Bjelland, Kristian Riis, Brian Hamalainen, Adam Sørensen – Magnus Westergaard, Marcel Rømer, Magnus Kaastrup –  Emil Nielsen, Mathias Kristensen

Indskiftet: Rezan Corlu, Pascal Gregor, Gustav Mortensen ind for Magnus Kaastrup, Andreas Bjelland og Adam Sørensen (56), Casper “Dani” Winther ind for Marcel Rømer (68), Lucas Hey ind for Brian Hamalainen (81).

 

Lyngby Boldklub skriver med Akademi-talenter

Forberedelserne er i fuld gang

Karlsen: Har taget gode skridt i den rigtige retning

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products