Udsolgt mod FC København

For første gang i tre år kan vi melde udsolgt til en kamp på Lyngby Stadion, når FC København kommer på besøg fredag aften.

På forhånd proklamerede vi, at kampen mod FC København ville blive “årets kamp” – og det må man sige, at billetsalget har levet op til!

Lyngby Stadion er nu udsolgt – både på hjemme- og udebaneafsnittet. Sidste gang det skete, var i efteråret 2019, hvor Brøndby IF var på besøg.

Dengang fik vi først udsolgt på kampdagen, så billetsalget til denne kamp overstiger alt andet, vi har oplevet siden starten af 90’erne, hvor Lyngby Stadion havde en større kapacitet.

Hvis du står og mangler indgang til kampen, så mangler vi nogle frivillige til at scanne billetter og mere andet. Skriv til mso@lyngby-boldklub.dk.

Vel mødt og god kamp!

 

20-0: Lokalplanen for nyt stadion stemt igennem

Kongeblåt talent udtaget til U17-landsholdet

Akademiet besøgte Philadelphia Union: En meget inspirerende tur