Sæsonens Basse: Gytkjærs saksespark

I var ikke i tvivl om ‘Sæsonens Basse’. Frederik Gytkjærs saksespark imod FC Fredericia i forårspremieren var i front fra start af og løb med over 50% af stemmerne i afstemningen. Stort tillykke, Gyt!

Frederik Gytkjær spillede blot en enkelt kamp i foråret, hvori han fik pådraget sig en slem hjernerystelse, som han har døjet med siden da.

I opgøret formåede Gyt at score sæsonens bedste mål, da han tog bolden op med låret og saksede bolden over i det lange hjørne. I forbindelse med kåringen talte anføreren om sin nuværende situation omkring hovedskaden.

‘Det går stille og roligt fremad. Jeg er begyndt, at kunne lave mere og mere. Pt. cykler jeg hver eneste dag og er begyndt at få min puls højere og højere op. Jeg glæder mig meget til at begynde og løbe igen og få støvlerne på.’

‘Jeg er super ked af, at jeg ikke kunne være en del af fejringen på Lyngby Stadion eller nede i Nykøbing, men i samråd med lægestaben valgte vi at gøre det bedste for min skade, så jeg kan komme tilbage hurtigst muligt,’ forklarer anføreren.

Gytkjærs saksespark vandt foran Magnus Kaastrups brag med venstreskøjten i Hobro, som tog andenpladsen.

 

 

Pop-up shop: Få styr på julegaverne i dag!

Malthe Henriksen er månedens akademispiller

Lyngby Boldklub søger Head of Coaching til akademiet

0
    0
    Din kurv