Corlu-brødrene: Jeg spørger ofte min bror til råds

Vi har talt med Azad og Rezan Corlu til det kommende Lyngby Magasin, som udkommer sammen med Det Grønne Område på onsdag. Få en forsmag på interviewet herunder.

Til daglig er Azad Corlu træner for talenterne på U17, mens Rezan Corlu er profil på Superliga-holdet. I det kommende Lyngby Magasin kan i blandt andet læse om, hvordan de to bruger hinanden til hverdag.

‘Når Rezan har spillet, så giver jeg aldrig feedback på taktik. Det er helt op til cheftræneren, men vi kan godt have dialoger omkring ting som hans attitude, altså de individuelle ting. Der kan jeg godt komme med inputs,’ forklarer Azad, mens Rezan tilføjer, ‘efter mine kampe skriver jeg ofte til ham, og spørger ham til råds, om han har noget, som jeg skal være opmærksom på til næste kamp.’

Brødrene voksede op sammen på vestegnen, hvor de ikke var alene om at løbe rundt med et talent for fodbold.

’Vi voksede op i Brøndby Nord, hvor vi spillede mod alle i gården i det lokale bur. Nogle af de andre blev også fodboldspillere. Pierre Kanstrup og Daniel Wass var nogle af dem. 90% af tiden, når vi er sammen, så handler det jo om fodbold. Vi har jo en far, som altid har været der og hjulpet os på vej. Nogle vil måske sige, at han har presset os. Jeg mener, han har givet os de bedste forudsætninger for at lykkes,’ forklarer Azad om deres opvækst.

Helt tilfældigt er det heller ikke, at brødrene Corlu begge er havnet i Lyngby.

‘Rezan var her jo før mig. Via hans første ophold her, så fik jeg jo en rigtig god relation til Lyngby. Det var nok med til at åbne nogle døre. Det var nemt for mig at sige ‘ja’ til jobbet, da jeg fik tilbuddet, særligt qua min lillebrors relation til Lyngby’.

I kan læse interviewet med brødrene i Lyngby Magasinet på onsdag.

Et enkelt point med hjem fra Sønderjylland

Finnsson: Vi skal være skarpe

Truppen til kampen mod Sønderjyske

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products