Store oplevelser for U11 og U12: Bronze, guldmedaljer og en kamp mod Manchester United

Med Superliga-holdet på ferie retter vi lidt fokus mod de yngre årgange, som har leveret flotte resultater i løbet af de seneste uger. U11-drengene har været i Tyskland, hvor de blandt andet mødte Manchester United, imens U12 tog guld ved Elite Cup i Esbjerg.

Trænerne for U11 og for U12, Zubair Naim og Jacob Gath, har haft deres hold med til et par store turneringer i de seneste uger. Begge gange blev det til medaljer og store oplevelser mod nogle af Europas største hold.

Herunder kan i først læse om Zubair Naims beretninger om U11-drengene efterfulgt af Jacob Gath og hans drenge, som vandt guld i Esbjerg.

U11 tog bronzemedaljer i Tyskland

‘U11 var I Tyskland i sidste uge, hvor de fik en flot 3. plads. Holdet spillede 14 kampe á 16 minutter fordelt på to dage, hvor de mødte en masse forskellige europæiske hold.’

‘Gruppespillet blev vundet med en sejr over et finsk akademi, uagjort mod RB Leipzig, hvor drengene var klart mest dominerende og tog en 3-0 sejr over St. Pauli.’

‘Drengene gik videre til mellemspillet mod Manchester United, Rapid Wien og SønderjyskE. Også her blev drengene nummer 1 med blandt andet en 4-0 sejr mod SønderjyskE, og 0-0 i en kamp mod Manchester United, hvor Uniteds målmand spillede en rigtig god kamp.’

‘Kvartfinalen blev også spillet i gruppespilsformat, hvor modstanderne var Hertha Berlin, Union Berlin og Hansa Rostock. Det blev til maksimumpoint og en målscorer på 5-0.’

‘Semifinalen blev endestationen for drengene, da de tabte til Manchester United. Manchester United havde set drengene an i løbet af stævnet, og havde en klar strategi for kampen, hvor det var svært for drengene at finde plads omkring Uniteds mål, mens United var skarpe på kontra, hvor de scorede sejrsmålet med 30 sekunder igen.’

‘Kampen om 3. pladsen blev vundet på straffe mod Brommapojkarna.’

‘Alt i alt var det en meget imponerende præstation af drengene, hvor de i samtlige kampe var spildominerende og vandt alle gruppespil frem til semifinalen. De efterlod et flot aftryk i deres første internationale turnering, hvor de vil huskes for at have været turneringens bedste hold på bolden.’

U12 sejrede ved Elite Cup

‘U12 Elite vandt i sidste uge Esbjerg Elite Cup efter mange gode kampe med flot spil og individuelle præstationer på et højt niveau. I første kamp blev det til en meget overbevisende sejr over Kolding IF på 8-1, og derfra så holdet sig ikke tilbage.’

‘De øvrige puljekampe mod NSU Norge og FA 2000 blev også til to sikre sejre, hvorefter B93 blev slået 5-4 i kvartfinalen i en tæt kamp. I semifinalen ventede NSU Norge igen, og i finalen skulle vi møde værterne fra Esbjerg, som også havde kørt en meget sikker vej mod finalen.’

‘Det blev dog mindre tæt end forventet, da drengene med et meget effektivt højt pres og imponerende offensiv fodbold sikrede sig en 6-1 sejr og dermed vandt turneringen ret så overbevisende. Kæmpe ros til gruppen for deres indsats på hele turen. Der var den helt rigtige energi og indstilling til alle kampe, som ingen af vores modstandere kunne matche.’

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv