U19 før pokalfinalen mod FCK: Den får alt hvad den kan trække

Mads Kristensen er fortrøstningfuld forud for pokalfinalen mod de danske mestre fra FC København på Tingbjerg Ground i Brønshøj. Cheftræneren ved, at drengene kan være med, hvis de står tidligt op og er kyniske foran kassen.

Det kan blive en helt vild kongeblå uge. Mandag rykkede førsteholdet tilbage i 3F Superligaen, og onsdag kan vores U19-talenter måske hive en pokal med hjem til klubhuset.

At vinde pokalen er lettere sagt end gjort, for inden skal Mads Kristensen og co. op mod de danske mestre fra FC København i pokalfinalen. Københavnerne har været ganske suveræne, hvor de tog guldet med flere runder tilbage af sæsonen.

Fede oplevelser på vejen

Vi tog en snak med Mads Kristensen forud for onsdagens finale, som så meget positivt tilbage på deres vej til Tingbjerg Ground.

‘Nogle vil måske kalde os heldige med vores vej til finalen. Vi har mødt Rudersdal, VSB og Hvidovre, hvorfor vi har undgået andre hold fra ligaen, men det var også fordi, at Hvidovre slog Brøndby ud.’

‘I de kampe vi har spillet, har der ikke været tvivl om, at vi har været 2-3-niveauer over dem, vi har mødt. Samtidig har vi haft nogle fantastiske oplevelser på Lyngby Stadion mod både VSB og Hvidovre på et godt underlag, med lyset tændt og folk på lægterne, hvor duften af fodbold virkelig har været i luften.’

‘Så vejen til finalen har været pisse fed for vores spillere. Især i en periode, hvor vi havde svært ved at vinde kampe i Ligaen, så fik kampene i pokalen lidt ekstra liv.’

Altid sjovt at vinde pokaler

Selvom onsdagens modstander har være ganske suveræne i år, så forklarer Kristensen, at vi godt kan være med, hvis vi er kyniske nok på vores chancer.

‘Vi glæder os helt vildt til finalen. De lever deres eget liv. FCK er nykårede danske mestre, men finalen er 50/50 – som alle finaler er. Vi stiller med alt, hvad den kan trække, men det siger jo sig selv, at de har været exceptionelt gode. På samtlige positioner er de profilerede.’

‘Vi skal stå tidligt op for at være med, for det ved jeg, at vi kan. Det kunne være en helt fantastisk måde at slutte sæsonen med en gruppe af spillere, som jeg har haft i så mange år. Det er jo altid sjovt at vinde pokaler,’ smiler Kristensen.

‘Men hvis skal vinde, så kræver det, at vi er effektive på de chancer, vi får. Sidste gang vi mødte dem, der skabte vi nok chancer til at vinde, men blev straffet for vores ineffektivitet. I morgen skal vi være mere kyniske.’

Håber på kongeblå opbakning

Finalen bliver fløjtet op kl. 19 i Brønshøj, men der er gratis entre fra kl. 18 af. Cheftræneren håber på opbakning fra tribunerne, for drengene skal nok gøre deres til, at vi får en god kamp.

‘Forhåbentlig kommer der en masse kongeblå fans på lægterne, som kan være med til at give os nogle ekstra procenter. Det ville betyde rigtig meget for drengene, som kommer til at smide alt ude på banen. Det tør jeg godt love, slutter Mads Kristensen.

Se begivenheden på Facebook her.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products