Akademiet fra weekeden: U19 fortsatte deres flotte stime

Mads Kristensens U19-drenge skød sig på fire sejre på stribe i U19-Ligaen denne weekend med en 0-2-sejr på udebane mod AGF. Der var dog flere måls forskel på de to hold, forklarer Kristensen.

I sidste uge spillede vores U19-drenge sig i pokalfinalen med en sejr over Hvidovre IF. I Ligaen går det dog også ganske godt for vores U19-hold.

Denne weekend var de, ligesom Azad Corlus U17-hold, på besøg i Aarhus. Mads Kristensen og co. gik for fjerde gang i træk fra banen med en sejr i bagagen, mens U17 spillede 1-1. Younes Pedersens U15-hold spillede ligeledes 1-1 i fredags mod Farum.

Younes Pedersen om Farum vs. U15

Vi spiller fredag en rigtig fin kamp mod FCN overordnet set. I første halvleg leverer vi en rigtig fin præstation, hvor vi har gode perioder på bolden og er gode til at finde plads mellem FCNs bagkæde og midtbanekæde, vi får dog ikke at spille os igennem til de helt store chancer.

2. Halvleg bærer meget præg af, at FCN bliver reduceret til 10 mand lige inden pausen og sadler om til 1-3-4-1-1, hvilket giver os nogle udfordringer med at komme bag deres bagkæde og få det tryk, vi ønskede og derfor endte kampen 0-0.
 Alt i alt en fin præstation fra drengene, som spillede med et stort mod, arbejdede hårdt og fulgte gameplanen. Vi arbejder nu videre videre henimod AGF om 2 uger.

Azad Corlu om AGF vs. U17 1-1

Målscorer: Mathias Kaarsbo

‘En første halvleg, hvor AGF har de bedste perioder på bolden. De er gode til at spille forbi vores pres – heldigvis står vi godt i vores forsvarsspil og holder dem dermed væk fra scoringer.’

‘Vi ændrer formation til anden halvleg, hvilket er med til at give os overtaget. Vi er bedst i de første 30 min og skal også score et par mål. Vi er desværre ikke skarpe nok lige pt.’

‘Til sidst i opgøret scorer AGF desværre til 1-1 fem minutter før tid, som bliver kampens slutresultat.’

Mads Kristensen om AGF vs. U19 0-2 

Målscorer: Lauge Sandgrav x2

‘Uden at vi rammer topniveau i dag på nogen parametre, så vinder vi sikkert. Vi holder overordnet set AGF på et fåtal af muligheder. Vi kommer selv til en masse chancer – men mangler lige det sidste for at det bliver en chancefest.’

‘På en mindre god dag vinder vi 2-0 på to mål af Lauge Sandgrav. Min oplevelse var, at der var væsentligt flere mål til forskel på de to holds generelle niveau. Det skal forståes som en ros til vores spillertrup. Og vi bør også vinde med flere mål – målt på de to holds præstationer i dag,’ forklarer Mads Kristensen.

20-0: Lokalplanen for nyt stadion stemt igennem

Kongeblåt talent udtaget til U17-landsholdet

Akademiet besøgte Philadelphia Union: En meget inspirerende tur