Kom til Lyngby-dagen på søndag: Kampe på stadion og masser af aktiviteter

På søndag den 1. maj er det endelig tid til at afholde Lyngby-dag igen. Fra tidlig morgen til sen eftermiddag er der kampe og aktiviteter på alle baner, og Pølse-John vil tænde op i grillen på bane 2A, så den kendte Lyngby-stemning kan brede sig på hele området.

De lover godt vejr på søndag, når i kan tage familie og venner med og opleve det unikke Lyngby-fællesskab med masser af kampe på vores anlæg.

I kan se kampe fra U6 til og op til Oldboys, hvoraf nogle bliver på Stadion, se det vedhæftede kampprogram samt programmet for hele dagen herunder:

Aktivitetsområde på Bane 2A
– Hoppeborg og fodbolddart
– Johns bod m. salg af Lyngby-pølser og drikkevarer
– Unisport-stand med konkurrencer og præmier
– Lyngby Storcenter lykkehjul m. præmier
– OK Benzin-stand m. konkurrencer og præmier

Oplev førsteholdets træning
– Førsteholdet træner på Bane 1 (ca. 11.00-12.00)
– Fanshoppen inde i Fanzonen holder åbent fra kl. 9.30 med særtilbud og Vind dit køb-konkurrence
– Salg af drikkevarer inde i Fanzonen fra kl. 12.00-16.00
– U15 Drenge 2 og Kvindesenior spiller på stadion hhv. kl. 12.00 og 14.00)

På kongeblåt gensyn søndag den 1. maj!

FLERE NYHEDER

Lyngby var skarpest mod B93

Optakt og truppen mod B93

Optakt med Fraulo: Håber på mange kongeblå i Sundby