Cheftræner Freyr Alexandersson er ude med stor ros til Christian ‘Greko’ Jakobsen, som var i startopstillingen for første gang i sæsonen efter sin skade. Han er ikke kun en klassespiller, men også en kriger, som var en vigtig del af sejren mod FC Fredericia, forklarer Freyr.
‘Jeg må pege på Greko (Christian ‘Greko’ Jakobsen, red), det er simpelthen en fornøjelse at få ham tilbage. En klassespiller, en klassefyr, en klasse holdkammerat. Jeg vil bare sige, han har været så tålmodig, og så dygtig for at komme tilbage fra den her lorteskade, men vi alle, hvor god en fodboldspiller han er, men han er også en kriger. Han giver os rigtig meget i dag, og jeg er glad på hans vegne.’
I forhold til kampen vil Freyr ikke tage æren for, at vi dominerede Fredericia stort efter pausen.
‘Den store forskel i anden halvleg er jeg ikke sikker på, var et masterpiece fra mig i pausen. Ligaen er bare meget tæt lige nu, det handler om marginalerne, dem fik over på vores præmisser. Vi vandt flere dueller, vi var enige om, at vi skulle flytte os hurtigere, vinde flere andenbolde, så vidste vi, at der var plads på visse områder, der kunne udnyttes, og det gjorde vi. Det er et mentalt spil, der var vi stærkest, og jeg er sindssygt glad for spillernes indsats.’
Nu venter FC Helsingør på hjemmebane i næste weekend, og den kamp vil cheftræneren ikke underkende betydningen af.
‘Det bliver en vanvittig fodboldkamp, to rigtig gode fodboldhold, som begge kan have førstepladsen efter kampen, hvilket jo er en fornøjelse. Det var ikke noget, man forventede efter starten på slutspillet, så vi skal ud og jagte.’