I påsken var U15-holdet afsted til Gallini Cup i Italien, hvor de mødte hold som Hellas Verona og Atalanta. Younes Pedersen og Emil La Cours tropper leverede flere gode præstationer på grønsværen og sluttede på en femteplads i den store turnering.
Mens mange i Danmark brugte påsken ved højbords til påskefrokoster var vores dygtige U15-hold afsted til en stor turnering under varmere himmelstrøg, som i måske har set på vores Instagram.
Holdet var i aktion fem gange i Italien, hvoraf de vandt imponerende fire kampe, og vi har fået cheftræner Younes Pedersen til at fortælle lidt bagom turen.
‘Vi rejste til Italien for at blive matchet op mod nogle andre hold, hvor vi forventede at møde dommere med en anden linje, spille på baner der var dårligere end hjemme i Danmark prøve os mod modstandere, der kender alle de beskidte tricks, som man forbinder Italien med. Alt det levede turneringen fuldt op til.’
‘Vi var i en meget tæt gruppe, hvor vi efter 1-0 sejr og 3-1 sejr over to mindre italienske hold var tvunget til at slå Hellas Verona, som er et super fint hold. Vi kommer hurtigt bagud 0-1, men drengene holder hovedet koldt, og vi vinder 2-1 efter en flot præstation og en god defensiv præstation i slutningen af kampen.’
‘I kvartfinalen mødte vi Atalanta, som ligger nummer to i den italienske række efter AC Milan. Vi spiller en helt lige kamp, som bar præg af en dårlig bane, men hvor drengene prøver at angribe og virkelig formåede at holde hovedet koldt, selvom Atalanta efter deres 1-0 scoring på et langskud brugte alle tricks i bogen. Generelt var det en helt lige kamp, som kunne være gået begge veje.’
‘Kampen om 5. pladsen blev vundet 1-0 efter en arbejdsindsats. Alt i alt en virkelig god tur, hvor drengene udenfor banen opførte sig eksemplarisk og på banen kan tage en masse læring med i forhold til at kunne spille kampene klogt og bevare roen i pressede situationer,’ fortæller en tilfreds Younes Pedersen.
Næste kamp for vores U15-hold er på udebane mod Vejle Boldklub på lørdag. Følg U15-drengene i Ligaen her.