Et point med fra Hvidovre efter en hård og uskøn kamp

Freyr havde på forhånd annonceret, at det ville blive en uskøn kamp på udebane mod konkurrenterne fra Hvidovre – det fik han helt ret i. En hårdt spillet kamp på et svært underlag i silende regn endte med 0-0, og dermed holder vi tre point ned til dem i toppen.

Sparsomt med chancer

Vi lagde ganske fint fra land. Emil Nielsen fik en halv chance på en god dybdebold, men han blev tacklet før, det blev rigtig farligt.

Vores første gode forsøg kom efter 12 minutter. Adam Sørensen blev sendt godt afsted på venstresiden. Han tog et træk ind i banen, og afsluttede med sit kolde højre. Forsøget var godt og sneg sig forbi den ene opstander.

Hjemmeholdet blev rigtig farlige efter 21 minutter ved Christoffer Boateng, som kom afsted på højresiden, men heldigvis sneg hans forsøg sig forbi det lange hjørne. Det var tæt på.

Vi forsøgte os igen og igen med at komme afsted på omstillinger. Det foregik mest på lange bolde, Emil Nielsen var ofte ham, vi sigtede efter, uden vi havde det store held med det.

Magnus Kaastrup kom til en friløber på en bold fra Emil Nielsen, som Sævar Magnusson lod gå. Helt samme opskrift som Kastrups første scoring i lørdags, men denne gang blev trækket for langt, og Hvidovre-målmanden samlede bolden op.

Duellerne på det svære underlag fortsatte med halvlegen ud, hvor også Andreas Bjelland måtte lade sig udskifte med en skade til fordel for Brian Hamalainen.

Mere overtag efter pausen

Billedet var det samme efter pausen, men med os mest på kuglen. Magnus Kaastrup og Sævar Magnusson var ved at kombinere flot efter 50 minutter, men den sidste aflevering blev for lang.

Hvidovre kom til en kæmpe chance efter 55 minutter. Bolden blev ikke clearet ordentlig og endte for fødderne af hjemmeholdet, som klappede på mål – tæt forbi den ene opstander.

Omkring en times spil kom Pascal Gregor i et flot raid og lagde et godt i indlæg, men der manglede folk i feltet.

På angrebet efter kom Hvidovre til en god chance. Mads Kikkenborg var dog hurtig ude af sit mål og få pareret. Det var startskuddet til vores bedste periode, hvor det lykkedes os at få presset Hvidovre højt på banen.

Sævar Magnusson opsnappede en svag bold fra målmanden. Indlægget blev dog blokeret før det blev rigtig farligt fra en spids position.

Med et kvarter igen kom Kasper Jørgensen flot fri af to mand på kanten og fra baglinjen, tæt på mål, lagde han den ind foran kassen – men igen – stod en forsvarsspiller i vejen.

Hjemmeholdet kom næsten til en friløber på en tilfældig bold. Her viste Brian Hamalainen dog, at han stadig har hurtighed med en fantastisk glidende tackling timet til perfektion.

I overtiden rejste man og sig næsten fra sit sæde, da indskiftede Rezan Corlu satte sin direkte modstander og kom fri i feltet. Han sigtede efter det lange hjørne og igen – kom en Hvidovre-spiller flyvende heroisk og reddede 0-0-hjem.

Dermed endte det med et point til hver, og vi holder Hvidovre på afstand med tre point efter en uskøn og og hård kamp. Nu gælder det AC Horsens i et kæmpe topbrag på Lyngby Stadion næste lørdag. Alle mand på Stadion!

Lyngbys startopstilling: Mads Kikkenborg – Kristian Riis, Pascal Gregor, Andreas Bjelland, Adam Sørensen, Kasper Jørgensen – Casper ‘Dani’ Winther, Rasmus Thellufsen, – Emil Nielsen, Sævar Magnusson, Magnus Kaastrup

Udskiftninger: Brian Hamalainen ind for Andreas Bjelland (35) Rezan Corlu og Christian ‘Greko’ Jakobsen ind for Magnus Kaastrup og Casper ‘Dani’ Winther (70) Petur Knudsen ind for Emil Nielsen (88)

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products