Lyngby Boldklub ophæver med Abdul Hudu

Lyngby Boldklub og Abdul-Halik Hudu er blevet enige om at ophæve kontrakten, så Hudu kan søge videre i karrieren efter mere spilletid.

Lyngby hentede i sommer den 22-årige ghanesiske midtbanespiller Abdul Hudu til klubben, men otte måneder efter skiftet er parterne nu blevet enige om at rive kontrakten over. I et stærkt felt af centrale midtbanespillere har Hudu ikke fået det forventede gennembrud eller den spilletid, som skal til at fastholde udviklingen. Derfor stopper Hudu og Lyngby Boldklub nu samarbejdet, så Hudu er fri til at finde en ny klub.

Fodboldchef Nicas Kjeldsen forklarer:

”Hudu er en fantastisk fyr, og han har gjort det fint for os. Desværre er det mest på træningsbanen, vi har set hans kvaliteter. Konkurrencen er benhård på hans position, og den manglende spilletid er også et resultat af, at vi har flere af vores unge, der har taget store skridt. Sådan er gamet, og derfor er det også helt uden dramatik, at vi er blevet enige om at ophæve kontrakten, så han kan søge et sted med mere spilletid.”

”Vi ville rigtig gerne have lykkedes med Hudu, men vi har ikke fået forløst potentialet, og det tager vi på os. Selvom konkurrencen har været hård, og trænerne har set en anden vej end Hudu, så har han har været professionel, glad og positiv trods en svær situation i forhold til spilletid. Derfor sender vi ham også videre med vores bedste anbefalinger og ønsker held og lykke fremover” fortæller Nicas Kjeldsen.

Abdul-Halik Hudu kom til Lyngby fra Sverige, hvor han har repræsenteret Hammarby, Sundsvall og IK Frej. Skulle Hudu ønske en retur til det svenske, så lukker det svenske transfervindue først om en uge – og med fritstillingen i Lyngby kan Hudu tilmed også finde en ny klub efter deadline.

Tiden i Lyngby Boldklub bød på i alt syv kampe, heraf 3 fra start i Sydbank Pokalen og 4 korte indhop i 1. division.

Lyngby Boldklub ønsker Hudu held og lykke med fremtiden!

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products