Sikker Kongeblå-sejr i stort drama mod Esbjerg

Sted: Blue Water Arena, Esbjerg

Modstander: Esbjerg

Dato: 18/3

Efter en svær start på første halvleg gav en smuk scoring af Adam Sørensen os føringen, inden Esbjerg så direkte rødt før pausen. I de sidste 45 minutter satte De Kongeblå trumf på med to mål, hvorefter pyroteknik afbrudte kampen for anden gang, hvilket betød, at de sidste par minutter forløb ved holdene trillede bolden rundt i modstand mod fansenes ageren på lægterne.

Sørensen-kanon og drama på lægterne

Begyndelsen af kampen var ganske afventende fra begge mandskaber. Kampens første chance tilfaldt os, da Adam Sørensen blev sendt i dybden. Fra en spids vinkel ramte han dog bolden forkert, som gik langt forbi Esbjerg-målet.

Generelt bød den første halve ikke time på mange chancer fra vores side af, men det ændrede sig fuldstændig efter 36 minutter. Sævar Magnusson vendte fint rundt i feltet, og lagde bolden tilbage mod Sanders Ngabo. I stedet for at tage den til sig, lod han den løbe til Adam Sørensen, der kom løbende som et damptog i ekspressfart.

Vores back ramte den bolden helt perfekt fra kanten af feltet, og kuglen fløj ind i netmaskerne til 0-1 for De Kongeblå – en vigtig, vigtig scoring.

Hvis kampen ikke allerede var vendt på hovedet, så gjorde den det minuttet efter. Sævar Magnusson sled sig fri med front mod målmanden, og da han blev fældet på kanten af feltet af Isak Olafsson, fik Esbjerg-spilleren direkte rødt kort.

Hjemmepublikummet lagde ikke skjul på, at de var frustrerede over kendelsen, og fyrede krudt afsted på tribunen, der fik dommeren til at afbryde kampen midlertidigt.

Da dommeren lod spillerne komme tilbage på grønsværen, var det til stor Kongeblå-dominans. Adam Sørensen kom fortsat tromlende over sin venstreside, men desværre manglede der nogle for enden af indlæggene. Dermed gik vi til pausen med en føring.

Drengene tankede selvtillid

Vi fortsatte kontrollen efter pausen, selvom hjemmebaneholdet ikke lagde sig fladt ned. Som minutterne løb på uret, kom Esbjerg dog bedre med, og vi mistede overtaget i kampen. Det prøvede vores trænerteam at ændre på efter 66 minutter.

Christian ‘Greko’ Jakobsen og Emil Nielsen kom ind, men det var nu ikke dem, som var skyld i endnu en Kongeblå-scoring.

Genpres har været en vigtig del af vinteropstarten, og netop det gav scoringen. Sævar Magnusson pressede Esbjerg-målmanden højt, og i stedet for at cleare bolden, røg den ind på vores angriber, som kunne se bolden trille det sidste stykke over stregen til 2-0, hvorefter målet blev fejret behørigt på sidelinjen.

Vi var dog ikke færdige med at få netmaskerne til at blafre. Ti minutter tog vi et hjørnespark kort. Fra kanten af feltet blev et smukt indlæg lagt ind til bagerste stolpe af Magnus Kaastrup, hvor Pascal Gregor dukkede op og headede 0-3-scoringen i nettet med bagsiden af hovedet – så var der lukket og slukket!

Indskiftede Lauge Sandgrav var tæt på at give os endnu mere selvtillid, da Christian ‘Greko’ Jakobsen leverede flot forarbejde med en cutback-aflevering. Sandgravs forsøg tog desværre en afretning og gik forbi målet.

Tre minutter før tid var der igen problemer på lægterne hos hjemmeholdets fans, og for anden gang blev holdene sendt i spillertunellen. Et øjeblik troede de fleste, at kampen var fløjtet af, men spillerne kom tilbage for færdiggjorde de sidste to minutter.

De forløb dog noget anderledes end normalt, for holdene trillede bare bolden rundt, så minutterne på uret kunne rende ud. Dermed endte det store drama på en sikker 0-3-sejr til os, hvilket betyder, at vi fortsat sidder på andenpladsen i NordicBet Ligaen.

Esbjerg – Lyngby Boldklub

36′, Adam Sørensen, 0-1, Lyngby Boldklub
67′, Sævar Magnusson, 0-2, Lyngby Boldklub
77, Pascal Gregor, 0-3, Lyngby Boldklub

Lyngbys startopstilling: Mads Kikkenborg – Kristian Riis , Pascal Gregor, Andreas Bjelland, Adam Sørensen – Sanders Ngabo, Rasmus Thellufsen, Rezan Corlu – Petur Knudsen, Sævar Magnusson, Magnus Kaastrup

Indskiftet: Casper ‘Dani’ Winther ind for Rezan Corlu (33), Christian ‘Greko’ Jakobsen og Emil Nielsen ind for Sanders Ngabo og Peter Knudsen (63) Lasse Fosgaard og Lauge Sandgrav ind for Sævar Magnusson og Pascal Gregor (85),

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products