Der er tre vigtige point for både os og Nykøbing FC i fredagens kamp på Lyngby Stadion, hvor assistenttræner Jonathan Hartmann forventer et super tændt Lyngby-hold til at dyste i en underholdende affære mod et hold, som også spiller offensiv fodbold.
Toppen i NordicBet Ligaen ser ud til at blive tæt til det sidste. Vores 40 point placerer os på en andenplads på en bedre målscore end Hvidovre, som lørdag møder førstepladsen fra Helsingør, som er på 45 point.
Der er derfor vigtige point på spil i fredagens hjemmekamp mod Nykøbing FC, hvor det flotte spil mod Fremad Amager i sidste weekend forhåbenligt fortsætter.
Men for Nykøbing ville de tre point ligeledes lune. Holdet er placeret som nummer syv med et point op til HB Køge på den vigtige sjetteplads, så gæsterne har virkelig alt at spille for inden, at rækken bliver delt i to.
Assistenttræner Jonathan Hartmann forventer da også, at gæsterne kommer med et offensivt udtryk, og, ligesom os, vil de gerne være meget på bolden.
‘Vi forventer en rigtig underholdende kamp mod NFC. De er stærke teknisk og spiller offensivt, og de er faktisk det eneste hold i rækken, der har en højere possessionandel end os. Som tilskuer i morgen kan man forvente to hold, der spiller en offensiv omgang fodbold.’
‘Vores talstærke fans og opbakningen på hjemmebane er en af klubbens største styrker. Derfor er jeg sikker på, vi kommer til at se et super tændt Lyngby-hold. Vi har kun tabt én hjemmekamp i sæsonen, men vi har desværre spillet for mange uafgjorte kampe – det vil vi gerne ændre på, og vi kommer stensikkert til at gå helhjertet efter de 3 point i morgen,’ afslutter Hartmann.
Herunder kan i se truppen, hvor den helt store nyhed er, at Christian ‘Greko’ Jakobsen er med i truppen for første gang siden sin langstidsskade. Frederik Gytkjær og Sebastian Koch er fortsat ude med småskader.
Trup
Frederik Ibsen
Mads Kikkenborg
Adam Sørensen
Brian Hamalainen
Kristian Riis
Andreas Bjelland
Pascal Gregor
Lasse Fosgaard
Kasper Jørgensen
Rasmus Thellufsen
Magnus Westergaard
Magnus Kaastrup
Lauge Sandgrav
Christian ‘Greko’ Jakobsen
Emil Nielsen
Petur Knudsen
Rezan Corlu
Sævar Magnusson
Lucas Hey