Målscorer Sævar: Helt vild energi – vi ville vinde for Marcel

Sævar Magnusson kom på tavlen i den vigtige 3-0-sejr over Fremad Amager, da han fik chancen fra start, fordi Frederik Gytkjær døjer med en skade fra sidste weekends kamp.

Efter kampen var vores islandske angriber var stolt af, at holdet løb med en komfortabel sejr efter en hård uge, hvor tankerne har været med- og hos anfører Marcel Rømer.

‘Det er så godt, mentalt har det været en rigtig svær uge. Vi ville virkelig vinde for Marcel, han er en fantastisk kaptajn, den bedste kaptajn man kan have, så vi ville virkelig vinde, og jeg kunne mærke, da vi varmede op, at vores energiniveau var så højt.’

‘Vi skulle have scoret i første halvleg, men vi blev ved med at trykke på, scorede og vandt komfortabelt. Det føles så godt at score, for Gytkjær er en virkelig god spiller, så der var virkelig brug for, at jeg steppede op, han har scoret så mange mål i ligaen, så der var brug for mit bidrag i dag, og det føler jeg, at jeg levede op til.’

‘Det var virkelig dejligt at score, og det var en rigtig god kamp med tre utroligt vigtige point,’ sagde Sævar inden han lod sig tiljuble af et par syngende fans bag hegnet på Sundby Idrætspark.

Med de tre point fredag er vi fortsat på en andenplads med 40 point efter 20 kampe – fem point op til Helsingør på førstepladsen.

Seks point ud af ni mulige i Farum

Abdullah Aslani er udtaget til nordmakedonske U18-landshold

Dommerne er også en del af fodboldfamilien

0
    0
    Din kurv